Referat Borup IF serie 5 ude mod Løgstrup

Borup Idrætsforening serie 5 herrer løb fredag aften ind i gevaldige sportslige øretæver, da de besøgte naboklubben Løgstrup i forbindelse med Løgstrups byfest. Borup tabte kampen 9-1.

Serie 5 herrerne var ellers klar til kampen. Solen skinnede, og netop i det vejr plejer Borup at gøre deres bedste. Det gode byfestvejr varede dog ikke andet end til kampstart, for et pludseligt skybrud ændrede kampen radikalt, og kampen kom ikke til at forløbe, som herrerne fra Borup havde håbet.

Allerede 2 minutter inde i kampen klodsede Borup herrerne i bolden og Løgstrup skød bolden i mål. Det dårlige vejr fortsatte i kampens første 10 minutter og Borups spil var lige så dårligt. 10 minutter inde i kampen scorede Løgstrup deres andet mål til 2-0.

Vejret klarede op og Borup drengene tog sig sammen, så kampen blev mere lige, men det var igen Løgstrup, der var i fokus i kampens 20. minut, hvor deres angriber serverer en friløber til en medspiller, der flot scorede i Borups mål. 3-0 til hjemmeholdet efter 20 minutter.

26 minutter henne i kampen var det igen Løgstrup, der spillede bolden på tværs forbi en forsvarsløs Borup målmand og forsvar til en fri Løgstrupspiller, der kunne prikke bolden i mål til 4-0.

2 minutter senere var det igen Løgstrup, der kunne bringe bolden i netmaskerne i Borup målet. Nette flagrede nærmest stadig fra forrige mål, men Borup var i den periode spillet helt i bund og moralen var ikke noget at skrive hjem om, så svært så det ud.

38 minutter stod der på dommerens ur, da Løgstrups højre kant driblede forbi 2 Borupspillere og lagde bolden på tværs igen til en Løgstrupspiller, der kunne bringe hjemmeholdet foran 6-0. Det var resultatet ved første halvlegs slutning.

 

Anden halvleg startede, hvor første halvleg startede. En Løgstrupspiller driblede forbi 2 Borup spillere og scorede til 7-0.

I 55. minut modtog Carsten Gundersen bolden omkring midten. Han sendte en lang bold frem til Rasmus Abildskou Nielsen, der blev fældet af forsvaret. Straffespark til Borup og en lille chance for at pynte på resultatet. Mark Vad var manden, der skulle vende kampen. Han sendte også sikkert bolden i mål til  

Efter 55 minutter modtager Carsten bolden omkring midten, han sender en lang bold til Rasmus som bliver fældet, straffe til Borup. Mark snyder målmanden og skyder bolden sikkert i mål til 7-1. Løgstrup faldt lidt ned, og Borup spillerne spillede med fornyet energi.

2 minutter senere var den gal igen i Borup enden. Løgstrup spillede på tværs og mål nummer 8 af hjemmeholdet var en realitet.

Kampen var ved at løbe ud, men Løgstrup var ikke færdige endnu. 90 minutter inde i kampen skulle Løgstrup lige blamere sig med endnu et mål til kampens resultat 9-1. Ikke let at tage hjem med, men hjemmeholdet var nok sat op til byfesten, så noget godt kom der vel ud af kampen.

Annoncesponsor for dette opslag er: