Byfesten tirsdag i Låstrup bød på trylleshow og FIFA fodbold.
Det gode byfestvejr var heldigvis tilbage, da Låstrups byfest fortsatte tirsdag eftermiddag. Programmet bøde dels på mulighed for at mætte maven og slukke tørsten i byfestteltet. Der var mexicanske pandekager eller tacoskaller med fyld på programmet, og ølhanerne bøde igen på Hancock fadøl. Der var god opbakning til køkkenets menu med over 100 solgte menuer.
Efter spisning var der trylleshow for børn og barnlige sjæle. Tryllekunstner Peter Andreas Laursen viste sine magiske kunstner for de ca. 60 tilskuere. Flest børn, men også mange andre var interesserede i forestillingen. Peter viste, hvordan man med slag med tryllepind og de rigtige trylleformularer kan få tørklæder til at forsvinde, få farver til at komme og forsvinde i en malebog og mange andre tricks. Nogle heldige børn var også med på scenen og udførte forunderlige tricks for deres kammerater. Endelig kunne tryllekunstneren lave ballondyr og ballonfigurer. Nogle børn fik ballonhunde mens andre heller ville have et ballonsværd. Det blev en medlevende forestilling, hvor børnene tydeligvis levede sig ind i forestillingens magiske Verden.
Efter trylleshow var der mulighed for at lege på idrætsforeningens nye legeplads og der var mulighed for at spille FIFA fodbold. 8 deltog i FIFA for hyggens skyld. Der er også mulighed for at spille FIFA på Borup Idrætsforenings Playstation resten af ugen, for anlægget stilles op hver dag.
Se flere billeder fra tirsdag aften via dette link.
Tak for opbakningen til arrangementet.
Der er flæskestegssandwich på menuen onsdag aften.
Torsdag er der bilorientering for hele familien og grillaften.
Fredag er der Colorgryde med ris på menyen, mens der spilles fodbold på grønsværen og der rafles senere i teltet.
Lørdag er der gratis morgenmad sponseret af Vestjysk Bank efterfulgt af Lørdagsdysten og festaften.