Oprydning efter byfesten i Låstrup

 

 

Oven på en fantastisk byfestuge var det søndag tid til at få styr på stumperne og få ryddet op i byfestteltet og på stadion i Låstrup. Byfestteltet skal mandag bruges til DBU Fodboldskolen, når 92 fodboldbørn plus trænere og ledere møder ind for at lege og spille fodbold. 

15 frivillige mødte op til oprydningen. Det er ikke nær så mange, som byen normalt stiller, men arbejdsopgaven var heller ikke på niveau med de år, hvor teltet og inventaret skal pakkes væk. Selv med færre frivillige til oprydningen var det hurtigt overstået. 2 timers oprydning, så var telt og station gjort klar til fodboldskolen. 

Tak til de morgenfriske borgere, der mødte op og hjalp med oprydningen. De over 150 deltagere i byfesten lørdag kan bevidne, at ikke alle havde mulighed for at møde op til oprydningen. Det vidner parkeringspladsen også om, for rigtig mange måtte efterlade bilen på parkeringspladsen og komme hjem på anden måde. 

Der er god grund til at glæde sig over en vel overstået byfest og begynde at kikke fremad mod kommende forhåbentlig lige så gode byfester. Dejligt at være tilbage til normalt niveau efter 2 års corona-pause. 

 

 

Byfestteltet klar til fodboldskolen uge 27. 

Annoncesponsor for dette opslag er: