Fredag sluttede en vellykket DBU Fodboldskole i Borup IF
Fredag eftermiddag sluttede en vellykket DBU Fodboldskole på Borup Stadion i Låstrup. De 92 deltagende børn fik overrakt diplomer for vel udført deltagelse i fodboldskolen. Der blev også taget holdbilleder af de 6 hold, som ses herover. Desuden holdbilleder af de 12 instruktører, hjælpeinstruktører og skoleleder, Thomas Mikkelsen. Desuden var Karin Elkjær og Lotte Wendelboe fra køkkenet også med på billede med instruktørerne.
Inden det kom så langt har fodboldbørn, instruktører og ledelsen gennemlevet 5 dages aktiviteter med masser af fodbold. På godt og ondt vel at mærke for det kan godt være hårdt at være på fodboldskole i 6 timer, 5 dage i træk. Alt i alt gav fodboldskolen masser af gode oplevelser. Ikke mindst på skolens sidste dag, der sluttede af med vandkamp, hvor både fodboldbørn og voksne deltog. Vejret indbød til vandkamp, så hvorfor ikke.
Dagens frokost bragte nye frivillige på banen, for menuen stod på kyllingespyd og frikadeller. Lone og Svend Mogensen havde stegt frikadellerne og bragte dem lune til teltet til stor glæde for de frikadelleglade fodboldbørn. Godt med energirig mad oven på så mange timers aktiviteter.
Børnene blev hentet og det blev tid til oprydning, så instruktører og ledere havde travlt lidt endnu, men alle ved godt mod og mange oplevelser rigere.
Se mange flere af Kurt Elkjærs flotte billeder via dette link.
Annoncesponsor for dette opslag er: