DBU Fodboldskolen i Borup IF onsdag
Herunder Kurt Elkjærs billeder fra DBU Fodboldskolen i Borup IF onsdag den 6. juli 2022.
Trænere og leder har haft travlt med at planlægge dette års DBU Fodboldskole i Fjordklyngens område. DBU står for planen, så udbyttet af fodboldskolerne landet over er nogenlunde ens. DBU har udarbejdet en manual, hvor alle disse krav er specificeret, og trænerne har haft tid til at forberede de mange øvelser, der skal gennemgås på skolen.
Der er fortrinsvis ansat lokale unge mennesker i skolen, så efter fodboldskolen, kan områdets øvrige børn se frem til at prøve øvelserne af, for deres trænere er efter en uges fodboldskole helt opdaterede på mange øvelser.
Ud over øvelser og træning, blev der tid til at komme omring Borup Idrætsforenings populære legeplads. Se billederne herunder:
Desuden var byfestteltet og køkkenet i brug. Karin Elkjær og Lotte Wendelboe har haft travlt med at lave morgenmad og frokost til de 92 deltagere. Eller rettere beset til de ca. 90 af børnene, der har valgt at tilkøbe mad i løbet af dagen. Det giver hygge i teltet, når det fyldes med søde børn, der er sultne oven på mange øvelser med bold: