Borup endte på 5. pladsen i Fjends Cup

Herover ses Johan Nielsen i angreb i kampen mod Skals

Borup blev fredag aften som forsvarende mester lidt skuffende kun nr. 5 i Fjends Cup 2022.

Borupholdet var placeret i den klart stærkest pulje med Skals, Mønsted og Feldborg-Haderup, og de stærke modstandere kostede, da holdet ikke helt var klar og trimmet i de første kampe i turneringen.

Den første kamp mod Feldborg/Haderup stod holdet til at vinde, men et mål langt inde i overtiden fik Feldborg udlignet til 2-2 og dermed indledtes turneringen med ét point i stedet for 3.

I den anden kamp mod Mønsted hvor begge hold var noget svækkede, lagde Borup godt ud og kom foran ved et godt mål af Magnus Elkjær, og holdet havde flere store chancer bl.a. ved Rasmus Abildskov Nielsen. Mål blev det ikke til og i stedet udlignede Mønsted på hjørnespark lige før pausen. I 2 halvleg gik Borupholdet fuldstændigt ned og tabte med 4-1.

Den sidste kamp i puljen var lokalopgøret mod Skals tirsdag aften. Skals havde overrasket og vundet de 2 første kampe og var inden kampen mod Borup sikre på at gå videre.

Borup skulle vinde stort, og så håbe på en Feldborg sejr over Mønsted. Det lykkedes næsten. I hvert fald gjorde Borup arbejdet færdig med især en flot første halvleg, som kunne have givet en større føring end halvlegens 2 mål. Først et mål af Johan Nielsen på et flot gennemspillet angreb og dernæst scorede Peter Lund på en ripost fra et drøn af frispark fra Simon Hermann. I anden halvleg sikrede Alfred Mikkelsen sig sejren med et mål til 3-0.

Borup havde ikke nok i den sikre sejr over Skals, for på den anden bane skulle Feldborg vinde deres kamp mod Mønsted. Det gik ikke Borups vej for kampen endte uafgjort efter, at  Feldborg i de sidste minut havde et skud på overliggeren. Men det blev 0-0 og Mønsted gik videre med bedst indbyrdes kamp mod Borup.

Borup skulle så fredag ud i kampen om 5. pladsen mod Løgstrup. En kamp som viste stor forskel på den øverste del af serie 3 og serie 4. Borup vandt med hele 8-1 efter 4-0 ved pausen. Målscore Peter Lund, Rasmus Abildskov Nielsen og Christian Malik med hver 2 mål,1 selvmål og Frederik Hvid 1 mål på straffe.

Efter 4 kampe i Fjends Cup må holdet være klar til sæsonstart i Højslev næste weekend.

Lørdag vandt Skals overraskende finalen mod Viborg Nørremarken med cifrene 3-0. Skals vandt alle deres kampe med undtagelse af kampen mod Borup, der som bekendt blev vundet af Borup 3-0.

En stor tak til arrangørerne af Fjends cup for endnu en flot turnering og hjælp til at de 8 hold kan forberede sig bedst muligt til efterårets turnering.

Se flere billeder fra kampen mod Skals via dette link. 

Se videosammendrag af kampen mod Skals via dette link

Annoncesponsor for dette opslag er: