Læhegn på Borup Stadion topkappet

  

Læhegnet rundt om kampbanen på Borup Stadion er nu blevet beskåret, så der igen kan komme optimalt med lys til græsset på banen. Det er Mikkel Vad fra Nyvang Anlæg, der for Viborg Kommune har stået for at få træerne beskåret. Toppene er skåret ned og er derefter kvast til træflis som en del af aftalen. Det blev der, som mange nok har set, en større bunke træflis ud af. 

Det er ikke første gang, at træerne bliver plejet. Oprindelig var det poppeltræer, der omkransede stadion i hvert fald mod syd og vest. De træer blev erstattet af de bøgetræer, som læhegnet nu består af. Læhegnet blev senest beskåret omring år 2000. Dengang var det Viborg Kommune selv, der stod for arbejdet. Topkapningen dengang betød, at læhegnene blev meget mere tætte i bunden med god læ til følge. 

Det pynter aldrig på træer, når de bliver beskåret så kraftigt, som det her er tilfældet, men allerede efter 1 vækstsæson er de igen grønne, så vi må bære over med en sæson, hvor træerne ser lidt skamferede ud. 

Nyvang Anlæg har lavet et flot stykke arbejde, så tak til Mikkel for at have udført et godt stykke arbejde. Eventuelle spor i græsset kan ikke undgås med så store maskiner, men det er med i aftalen, at sådanne repareres. 

 

 

Annoncesponsor for dette opslag er: