Referat fra Borup IF Serie 3 ude mod Højslev St.

Mange sene afbud og pludselige spillerafgang til efterårets sæsonpremiere, bød på nye ansigter i Borup-truppen til udekampen imod Højslev.

Cheftræneren måtte endda selv på holdkortet - dog uden at sætte sig selv på banen😉

Mere interessant var det, at den tidligere ØK-spiller, Alex Lund, havde sagt ja til at hjælpe til. Og Alex gjorde en rigtig fin figur på Borup-midtbanen. Derudover var der også debut til Sebastian Dam Kjær og comeback til Marcus Enevoldsen efter næsten et års fravær. Så det var svært at vurdere, hvor vi stod, da dommeren fløjtede kampen i gang.

Heldigvis kunne der ikke mærkes alverden på spillet. Vi sad på 1.halvleg og havde et par fæle afbrændere ved Rasmus Abildskov. Først serverede Alfred Lyngsø Mikkelsen en tværpasning, som blot skulle sættes ind. Dernæst sendte Sebastian Dam Kjær Rasmus Abildskov afsted med en friløber, som Højslev-keeper Nicolaj Larsen desværre nappede.

Mod spil og chancer kom hjemmeholdet i front efter 31 min., hvor vi var alt for passive overfor Højslevs Emil Crone, som fik lov til at drible dernæst kunne spille en fri Jannich Karlsen, der uselvisk spilledede på tværs til Mathias Bahn, som omsatte forarbejdet til scoring.

Kort før pausen burde Rasmus Abildskov udligne efter fremragende opspil og frispilning fra Peter Lund.

2.halvleg blev lidt mere lige, og Højslev brændte en kæmpe chance i starten af halvlegen.

Vi pressede mere og mere på og får også skabt de fornødne chancer. Marcus Enevoldsen brændte alene med keeperen, men gjorde skaden god igen, da han med 7-8 min. tilbage af kampen lavede det målgivende indlæg på Peter Lunds dybdebold, som Rasmus Abildskov flot kom først på og fik sparket i kassen. Skønt for Rasmus at få revancheret de misbrugte chancer i 1.halvleg.

Mere blev det ikke til og en fair 1-1 deling, og det var en fin kamp fra begge sider.

Peter Lund spillede en flot kamp, og han fik fortjent de fleste stemmer

Præmiere til Alex Lund, der er kommet til fra ØK.

Præmiere til Sebastian Dam Kjær

Gensyn med Marcus Enevoldsen, der har været udenlands i det sidste år. 

Peter Lund og Rasmus Abildskov Nielsen i front. 

Se flere billeder fra kampen via dette link. 

Se videosammendrag af kampens chancer via dette link. 

Annoncesponsor for dette opslag er: