Låstrup til koncert i Viborg
I forbindelse med Lokaldysten i Viborg Kommune, fik Låstrup tildelt 50 koncertbilletter til koncert med Nick Kershaw og Wet Wet Wet fredag den 12. august kl. 1800. Låstrup Lokalråd besluttede at påskønne de frivillige under Lokalrådets foreninger, der bruger deres frivillige timer på at sidde i foreningernes bestyrelser. Derfor fik alle bestyrelsesmedlemmer i disse foreninger uddelt 2 billetter til deres frie brug.
Låstrup var derfor også rigt repræsenteret under koncerten, først med Nick Kershaw, der gav et dejligt tilbageblik til 80'ernes popmusik. Da mørket faldt på, indtog det skotske soulpopband Wet Wet Wet scenen og spillede koncertpladsen op med god musik og flot lysshow.