Vel afviklet LAN party i påskeferien i Borup IF
Borup Idrætsforening arrangerede for første gang LAN party i påskeferien. Normalt har foreningen holdt sådanne arrangementer i vinterferien, men i de seneste 2 år har Viborg Kommune holdt klubhusene lukkede i vinterferien, så derfor blev det i år i påskeferien.
Klubbens frivillige hjælpere stod mandag eftermiddag klar til at modtage de 24 tilmeldte børn, der går i 2. til 6. klasse. Det var fuldt hold og alle pladser fyldte.
Det var meget glade børn, der mødte frem for at få lidt aktivitet i påskeferien, og børnene var gode til at hjælpe hinanden på plads med teknikken og fordele pladserne mellem sig.
Karin Elkjær stod klar med aftensmad til børn og hjælpere. Der var hjemmebagt kage fra forældre og der var stillet en gratis popcorn-maskine til rådighed til arrangementet fra Din Ismand i Skals. Til natmad var der franske hotdogs og masser af grønt, snolder, chips og sodavand. Morgenmad var i den sunde afdeling, så de deltagende børn kunne komme hjem og sove med sund mad i maven.
Man tænker jo, at LAN party er børn, der sidder med energidrik foran skærmen i mange, mange timer, men sådan er det ikke, når man holder LAN party på et fodboldstadion. Med jævne mellemrum gik der en bølge af lyst til at spille fodbold gennem forsamlingen, og så var det ud på Borup Idrætsforenings oplyste multibane eller på legepladsen.
Ud af de 24 deltagere og 4 voksne, overvældede trætheden alligevel i længden, men kun 5 var henne og sove. Heraf 2 voksne. Resten holdt den gående med stor begejstring.
Bestemt et arrangement, der vil blive gentaget. Nu må vi se, omd er er mest stemning for vinter- eller påskeferie i næste sæson.
Annoncesponsor for dette opslag er: