Medhjælperfest i Borup IF
De sidste 2 års frivillige arbejde blev lørdag til frokost fejret i Klubhuset på Borup Stadion i Låstrup. Det var 2 års frivilligt arbejde, da Viborg Kommune på grund af corona har holdt klubhusene lukket i både januar måned 2021 og igen i 2022. Normalt fejres frivilligheden den først lørdag i januar, men bestyrelsen mente nu, at det nu var tid at få arrangementet afholdt oven på de 2 års nedlukninger.
115 frivillige hjælpere fra forskellige udvalg i alt fra bankospil, kantinen, økonomiudvalget og mange andre udvalg i idrætsforeningen, var inviteret til en fælles frokost i klubhuset. Heraf valgte 52 at deltage i arrangementet, hvor der blev rettet en stor tak for hjælpernes store frivillige arbejde for klubben i de forløbne 2 år.
Dagens frokost var som altid sild og snaps efterfulgt af smørrebrød fra Spar-købmanden i Skals. Hertil fadøl fra Hancock. Efter frokosten var der bankospil med gode gevinster til deltagerne. Blandt andet fribilletter til byfesten 2022, billetter til foredrag med Cykeldrengene i byfestteltet i uge 26, bankoplader til det ugentlige lotterispil i Låstrup Forsamlingshus og sammenplantninger fra Blomsterhandler Jakob Platz.
Formand Poul Johannessen gav i takketalen en status på foreningens økonomi og aktiviteter, så klubbens frivillige hjælpere er opdaterede på, hvad der sker i klubben.
Fra bestyrelsen skal lyde en kæmpe tak til de frivillige hjælpere, som uge ud og uge ind gør et kæmpe arbejde for Borup Idrætsforening. Uden dette frivillige arbejde, var det ikke muligt at holde det aktivitetsniveau, som vi holder i Borup IF.
Af hjertet tak.
Annoncesponsor for dette opslag er: