Affaldsindsamling 2022
Søndag den 3. april 2022 samledes 37 af Låstrups borgere fra de helt unge til de meget erfarne borgere. Låstrup Lokalråd og Danmarks Naturfredningsforening stod for arrangementet. Naturfredningsforeningen sponserede plasticposer og kaffe, mens lokalrådet sponserede rundstykker. Fantastisk opbakning oven på de 2 seneste års corona-arrangementer, hvor indsamlingen foregik uden at borgerne kunne mødes.
Bent og Stephan serverede kaffe og rundstykker, mens Morten Nielsen bød velkommen og fordelte de 12 ruter, der var planlagt. Dagen startede således med hyggeligt samvær, for det var jo en god del af arrangementet. Derefter ud på vejene med gule sikkerhedsveste over jakken og plasticposer under armen.
Der var rigelig bemanding til alle ruter, og på 1½ time var der samlet en stor trailerfuld affald til aflevering på Revas.
Dagen sluttede som den var startet med hyggeligt samvær. De interesserede købte sig en øl eller sodavand på Værestedet oven på en god vandretur i friskt vejr og med god samvittighed.
Stor tak for god opbakning til arrangementet fra Låstrups engagerede borgere.