Kend Din Fjordklynge - Sundstrup

Søndag den 31. oktober præsenterede borgerne fra Sundstrup endnu en fin vandretur, som ligger i nem afstand fra Låstrup. Igen var der fin opbakning til arrangementet, hvor Niels Sørensen, Bodil Risdal og Sanne Juhl supplerede hinanden med gode historier på en dejlig vandretur på 5 kilometer.

Mødested var Sundstrup Havn, hvor ét af Fjordklyngens områdefornyelsesprojekter i 2022 sættes i søen. Det er projekt med fælles madpakkehus og forhåbentlig et havnebad eller fjordbad, hvor der bliver mulighed for vinterbadning. Niels Sørensen fortalte om den tidligere renovering af havneområdet i 2006 og 2007, hvor der blev etableret toiletfaciliteter, mulighed for at rense fisk, bord-/bænkesæt og renovering af tanghuset på modsatte side af Skive-Hobro landevejen. Han fortalte også om den pumpestation, der ligger på modsatte side af dæmningen. En pumpestation, hvorfra man i flere år skyllede salt ud i fjorden fra salthorsten i Lille Torup. Et for højt indhold af tungmetaller har dog sat en stopper for den udskylning, så det burde være en sags blot.

Deltagerne gik til tanghuset, hvor Niels Sørensen og Bodil Risdal for talte om Sundstrups Guld op gennem tiderne. Tang fra ålegræs skyller jo som bekendt i land året rundt, men specielt i forbindelse med bundvendinger kommer der meget tang i land. Tangen blev i mange år brugt til tangmadrasser fra bl.a. Skalma i Skals og fra Getama i Gedsted. Ud over salg til de 2 lokale tangmadrasser, blev noget af tangen presset i baller og eksporteret så langt væk som til sydamerika. Ved stationen i Skal var der et tanghus, hvor tangen blev opbevaret, indtil det kunne læsses på togvogne for at blive kørt til den endelige destination.

Tangen var meget saltholdig, og det var ikke så godt i madrasserne. Derfor blev tangen først slæbt op på marken, hvor det blev skyllet igennem af regnvand eller blev vasket i rent vand fra bækken. Derefter tørret og presset, inden blev lagt til opbevaimng i tanghuset på Sundstrup Havn.

Tanghuset indeholder i dag et lille museum med plancher om tangproduktionen. Der er udstillet en tangpresser i huset og husets flotte konstruktion er et besøg værd i sig selv. Desuden er der i den ene ende af huset etableret overnatningsmulighed for rejsende, og det har været flittigt brugt af vandrere langs Limfjorden eller af kano og kajak-sejlere på fjorden. Senest er der etableret et muldtoilet ved huset, for gæsterne syntes, at der var for langt over til toiletterne på Sundstrup Havn. Pladsen udenfor har også et bålsted, hvor man kan varme sig ved medbragt brænde.

Som en lille krølle på historien om tanghuset kunne Niels fortælle, at huset indgår i filmen ”Lykke Per”. Den film blev til dels optaget ved tanghuset, så dæmningen var i perioder spærret ved optagelserne. Dem der kender filmen vil vide, at filmfolket havde indsat en kirke på pladsen ved Marens Patter. Utroligt hvad man kan lave i film nu til dags.

Turen gik videre fra tanghuset op til gravhøjene Marens Patter. Markerne omkring Marens Patter tilhører naturstyrelsen. Der laves naturpleje på hele arealet året rundt. Om foråret og sommeren er det får, der græsser på markerne og om vinteren er det kreaturer. Ejeren har dog bedyret, at kvæget er vant til mennesker, så hvis man undlader at medbringe dyr, så burde der ikke være fare forbundet med at gå op til gravhøjene. Altså med undtagelse af faren for at træde i kokasserne på marken.

Sanne Juhl fortalte på én af gravhøjene, at begge gravhøje er bronzealderhøje etableret en gang i perioden mellem 1700 år før vor tidsregning til 500 år før vor tidsregning. Tidsalderen er opkaldt efter tidens materiale til smykker, redskaber og våben. I den periode brugtes altså bronze til produktion af disse effekter. Bronzealderen ligger mellem stenalderen og jernalderen. I bronzealderen blev fortidens stenredskaber afløst af bronzeredskaber. Bronze er lavet af en legering af kobber og tin. Begge disse råvarer blev importeret fra Sydeuropa og fra tinminer i England. Derfor vidner brugen af dette metal også om handel over lange afstande på den tid.

Sanne fortalte også, at gravhøjene etableredes ved, at den døde, som skulle begraves ofte var af en højere stand. Det var de rige, der blev begravet på den måde. Først blev man lagt i en egetræskiste. Kisten blev gravet lidt ned i jorden, men blev så dækket med græstørv, som blev skrællet af markerne omkring gravhøjen. Græstørvene afgav jern, så der kunne opstå en hel hinde af jernholdigt materiale. Det har været med til at holde på fugten i gravhøjene, og derfor har der været gode muligheder for at organisk materiale har kunnet bevares inde i gravhøjene. De 2 gravhøje ved Sundstrup er aldrig gravet ud og er selvfølgelig fredede. Det vides derfor ikke, hvad de indeholder.

Efter ophold på gravhøjene, hvor der er fantastisk udsigt til både Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning, gik deltagerne videre op gennem en smeltevandsdal til en markvej til Skovvej. Herfra tilbage til Sundstrup og ned på Havnen, hvor Bodil og Sanne serverede kaffe og friskbagt kage.

Vandreturen i Sundstrup kan bestemt anbefales til en god søndagsudflugt med familien. Næste arrangement i ”Kend din Fjordklynge” serien er den sidste søndag i november, hvor Ulbjerg er vært. Mødested for den tur meldes ud senere her på siden.