Nyt boligområde på Låstrupvej vedtaget
Viborg Kommune, Teknisk Udvalg vedtog den 13. oktober endeligt lokalplan 561 vedr. et nyt boligområde på Låstrupvej. Forvaltningen modtog i alt 3 høringssvar i forbindelse med den offentlige høring.
Af høringssvarene fremgår, at naboer til planområdet frygter en værdiforringelse af deres ejendomme og manglende udsyn, bekymring for støj og for, at byfortætning vil svække landsbystemningen i Låstrup.
Teknisk Udvalg har følgende bemærkninger til høringssvarene: Lokalplanens højdebestemmelser er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for området, ligesom lokalplanen stiller krav til tagudformning i overensstemmelse med områdets karakter. Det vurderes, at byggeriets placering ikke forårsager indbliksgener for naboer ud over det forventelige i bymæssig bebyggelse. Det vurderes desuden, at planlægningen ikke vil svække landsbyens eksisterende struktur, da planområdets udformning tager hensyn til byens bevaringsværdige kulturmiljø, hvorfor det foreslås, at høringssvarene ikke imødekommes.
Der er mulighed for at klage over kommunens beslutning frem til den 25. november 2021. Se link her.
Link til Møde i Teknisk udvalg, hvor lokalplanen blev diskuteret.
Se hele lokalplanen via dette link.
Lokalplanens fotos af området, hvor boligområdet etableres.