Referat serie 3 Borup IF - Ulbjerg IF
Så blev det tid til sæsonens første kamp mellem lokalrivalerne fra Borup og Ulbjerg. Dagens kamp blev desværre spillet uden tilskuere, da man havde taget en beslutning om at fraråde fremmøde fra tilskuere, fordi man var bange for at der kom for mange.
Kampen startede med en stor chance til Ulbjerg efter bare 2-3 min. spil. Et indlæg ender hos Erik Nygaard som sparker bolden på overlæggeren. Mange minutter skulle der ikke gå før Ulbjerg kom på 0-1. Et frispark bliver sparket i feltet, som desværre går hele vejen igennem og ender i mål. En skidt situation for Borup, som står lidt på flade fødder.
Borup sætter sig mere på spillet, samtidigt med at Ulbjerg stiller sig lidt mere afventende. Bolden bliver spillet fint og anden bolde bliver vundet. Få chancer bliver det til for Borup, hvor bl.a. et hjørnespark er få cm fra at gå i mål. Borup kommer os til en god chance fra venstrekanten, hvor der bliver trukket ind i banen, og afsluttet på mål. Ulbjerg målmanden får lige akkurat fingerne på.
Ulbjerg skulle komme på 0-2 lige før pausen, efter en kontra, hvor venstreback Steffen Fredriksen blev fanget på en dårlig aflevering ind i banen. Ulbjergs højrekant kommer hurtigt afsted og sparker bolden forbi August i målet. En hård måde at gå til pause på.
I anden halvleg forsætter spillet som i første. Borup sidder på bolden, men spillet på den sidste 3 del af banen manglede skarphed. Begge hold kæmper godt for det, uden rigtig at blive farlige.
I de sidste 10 min. skulle der så komme lidt spænding i kampen. Borup presser på og det skulle blive belønnet. Johan Nielsen header bolden i mål efter et godt indlæg fra Malik. Alt bliver nu smidt i feltet, både mænd og bolden. Desværre skulle Borup blive reduceret til 10 mand, da Peter Lund taber hovedet og brokker sig først til et gult kort og derefter et rødt kort. Det røde kort kunne der ikke siges noget til, eftersom der blev sagt nogen voldsomme ting til dommeren. Peter har nu karantæne i de næste 3 fodboldkampe.
Kampen var dog ikke slut endnu og Borup kom til et hjørnespark, som blev ramte stolpen og gik til målspark.
Et træls resultat for Borup der følte de havde fortjent mere i kampen. Spillet kunne der ikke siges meget til. Alle spillerne kæmpede hårdt, og kunne tage godt spil med videre til næste kamp mod Klejtrup.
Annoncesponsor for dette opslag er: