Ny mobilmast i Låstrup
Viborg Kommune undersøgte over en længere periode, via mobiltelefoner på kommunens skraldebiler, mobildækningen i store dele af kommunen. Undersøgelsen viste, at området ved Nørremarken og Nørre Rind havde en dårlig dækning for mobiltelefoni og data.
Nørre Rind – Låstrup-området blev derefter af Energistyrelsen udpeget som et område, hvor der er behov for bedre forbindelse.
Dækningskrav medfører, at en ny telemast skal placeres indenfor et snævert geografisk område. Placeringen er valgt, så masten opleves sammen med større landbrugsbygninger og anlæg fremfor en fritstående placering i landskabet. Det er med andre ord de i forvejen høje bygninger på stedet, der har gjort, at masten placeres netop her, hvor den nu er stillet op.
Da der i området ikke er master eller andre høje konstruktioner at sætte antenneudstyr op i, har man valgt at sætte en ny 48 meter høj gittermast på Risgårdvej 1 i Låstrup, hvorfra området kan dækkes.
I kortet herunder ses, at den optimale placering ville have ligget lidt længere mod Nr. Rind, men de store bygninger og tårnsiloen på Risgårdvej har trukket masten til den placering.
Se hele tilladelsen via dette link.