Kampprogram serie 3 Borup IF - Klejtrup IF
Træls nederlag til Borup mod Ulbjerg: Borup led et træls nederlag i fredags til naboerne fra Ulbjerg, da kampen sluttede 1-2. En kamp hvor Borup i hvert fald skulle have haft det ene point, da Borup havde rigtig meget ære af kampen, med meget boldbesiddelse og godt spil, men der manglede lidt et slutprodukt i kampen for Borup. Ulbjerg var effektive i deres spil, og valgte at pakke sig en del efter deres mål til 2-0.
Borup skal op på hesten igen: Borup skal i dag møde Klejtrup, som har fået en godkendt start på sæsonen. Alle Klejtrups kampe har været rigtig tætte, hvis man kigger på deres resultater, da alle deres kampe er endt med enten uafgjort eller en etmåls sejre. Derfor skal Borup ikke hvile på laurbærrene til dagens kamp, da Klejtrup ikke er noget dårligt hold. Så Borup skal have gang i det gode spil, som de har haft de sidste fire kampe, og fortsætte med at turde spille bolden rundt.
Puljen er stadig rimelig åben i midt og toppen, hvor der er et lille hul til de tre nederste hold. Så med en sejr i dag til Borup, vil man kunne slå et lille hul til midterfeltet og bunden. Og vigtigst af alt, vil Borup kunne være med i den sjove ende, og bevise at de hører til i toppen af puljen.
Holdet til dagens kamp, er med et par ændringer. Peter Lund er ude med karantæne og Anders Tougaard kommer ikke hjem. Så ind i truppen er kommet Magnus Nielsen der er ved at være sin skade kvit, også Marcus Enevoldsen er tilbage i truppen.
Forventningerne til dagens kamp, er at Borup er klar fra start, og virkelig vil gøre alt for at vinde denne kamp. Der skal den rette indstilling og vilje til, og det samme spil som i de sidste par kampe, for at få de tre point i dagens kamp.
Vi minder om, at der fortsat gælder et forsamlingsloft på i alt 75 personer for aktiviteten. Det er efter først til mølle princippet, så stadion lukker, når der i alt er 75 personer på området.
Se hele kampprogrammet via dette link.
Borup IF ønsker hermed go’ kamp
Annoncesponsor for dette opslag er: