Kend Din Fjordklynge - Låstrup

43 deltog søndag den 29. august 2021 i ”Kend Din Fjordklynge”søndag den 29. august, hvor Morten Nielsen fra Låstrup Lokalråd viste rundt i Låstrup. Det er anden gang, at ”Kend Din Fjordklynge besøger Låstrup. Sidste gang var i februar måned 2020, hvor 76 deltog i i Låstrups tur på Borup Hede.

Låstrup

Dagen tog udgangspunkt ved Kulturcenter Værestedet kl. 1000. Morten Nielsen bød velkommen og fortalte om navnet ”Låstrup”. Først og fremmest, at endelsen -strup eller -rup er navne dannet i perioden mellem 700 og 1200. Altså vikingetid eller tidlig middelalder.

Ingen ved helt, hvorfra navnet stammer, men flere er kommet med teorier om navnets oprindelse. Christian Hansen, der var skolelærer i Låstrup og Skals har fostret idéen om, at navnet kommer fra byens beliggenhed i læ bag bakkerne.

Morten Nielsen oplyste, at første gang, at Låstrup er nævnt i skriftlige kilder var med stavemåden ”Lawstrup”, og da ordet Laws på gammeldansk  betyder god ven eller kammerat, mente Morten, at forklaringen lige så godt kan være, at det var byen med flinke folk.

I Lamhøj nordøst for Låstrup Forsamlingshus er fundet en vikingegrav med seletøj til en hest, sværd og andet vikingekrigerudstyr, så formentlig er det mest sandsynlige, at en viking med navnet Laws på et tidspunkt har slået sig ned i Låstrup, og at byen har fået navn efter ham.

Kulturcenter Værestedet

I 1986 blev den dengang nyligt lukkede folkeskole omdannet til kulturcenter for alle borgere i Møldrup Kommune. Tankevækkende at skolen dengang kun havde 25 år på bagen og nu har 35 år på bagen som kulturcenter. Værestedet blev oprettet som kulturhus for alle folkeoplysende og husflidsaktiviteter. Dermed blev alle sådanne henvist til Værestedet i Låstrup. Møldrup Kommune ejer bygningen og vedligeholder klimaskærmen, mens støtteforeningen varetager indvendig vedligeholdelse og drift.

Pengene til de vedligeholdelsesopgaver, som brugerne skulle stå for, kom i kassen via støttemedlemsskaber og via salg af kaffe og horn. Intentionen var, at brugerne kunne gå gratis til aktiviteter på Værestedet og så betalte støttemedlemskroner til at holde drift og vedligehold i gang. Sådan fungerer der fortsat.

Efter den korte velkomst begav deltagerne sig på den 5 kilometer lange vandring med første stop på P-pladsen foran kirken.

Låstrup Brugsforening

I 2001 lukkede Låstrup Brugsforening og dermed mulighed for at købe dagligvarer, men også muligheden for at købe FDB’s andre varegrupper, som møbler, cykler, elektronik og meget andet, som Brugsen kunne skaffe hjem. Op til 2001 havde det været en årelang kamp for at holde Brugsen kørende med en passende omsætning, så det var muligt at handle lokalt, og det arbejde kollapsede i 2001.

Det gjorde ondt på de lokale borgere, at Låstrup mistede sin sidste butik. Derfor gik 36 af borgerne sammen om at købe bygningerne, og der blev forsøgt rekonstruktion med etablering af en anden lokal butik uden om FDB. Borgerne investerede hver 10.000 kroner i foretagendet, men det lykkedes ikke at skaffe grobund for at fastholde en butik i Låstrup.

I stedet blev bygningerne solgt til Boligselskabet Viborg Amt, som derefter rev butikken ned og etablerede 3 udlejningsboliger på stedet. I Låstrup er man stolte af den løsning, når nu ikke der kunne blive en butik på stedet. Morten Nielsen oplyste, at det efterfølgende viste sig, at der godt nok manglede noget socialt i det at have et fælles sted at købe ind, men også at det var en lindring, at man ikke hele tiden skulle forpligte sig til at købe nøjagtigt den varegruppe, som Brugsen kunne tilbyde. En varegruppe, som blev mere og mere snæver, som omsætningen faldt. Det var dermed ikke kun et onde at miste butikken, for mulighederne for indkøb og den splid, som det skaber, når man gik og kikkede skævt til dem, som handlede i andre byer, for også væk.

Enghaven

Enghaven er egentlig en gammel lergrav, hvor der i midten af 1800 tallet også var et lille teglværk. Det husker ingen længere, men på gamle kort er der indtegnet et sådant værk. Lergraven blev i mange år udnyttet som håndboldbane, men det var vådt, så banen blev flyttet op på Borup Stadion, da der i midten af 70’erne blev udvidet med en ekstra fodboldbane. Derefter groede den gamle lergrav til, indtil lokale borgere søgte Leader Plus midler hjem til at omdanne stedet til den park, som det er i dag. Der blev lavet planter, bord-bænkesæt og en amfi-scene. Morten tror, at amfi-scenen kun blev brugt den dag, da parken blev indviet, for den forfaldt. I 2004 blev der så søgt penge hjem via Landsbyrådet i Møldrup Kommune og lokale borger opførte frivilligt en lille bjælkehytte til socialt samvær.

Ønsket om denne hytte kom fra nedlæggelsen af Låstrup Brugs. Her mødtes de lokale nemlig lørdag formiddag ved lukketid. Man købte sig en høker-øl og gik ud i Bagbutikken, hvor man satte sig på en ølkasse og delte løst og fast. Da Brusen lukkede i 2001 fortsatte Bagbutikken sin drift i de gamle lokaler, men med ombygning til udlejningsboliger, blev der brug for et nyt sted, og det blev fundet i den lille hytte i Enghaven.

Lørdag formiddag kl. 1100 mødes de lokale i Låstrup til en bajer, som frivillige henter hos købmanden i Skals, og så deles man om udgiften til øllene. Det er ikke usædvanligt at 15-20 lokale borgere mødes sådan en lørdag. Stedet har fået tilnavnet ”Informationscenteret” for der er altid gode historier at hente. Ikke mindst bliver sidste uges hændelser og planer for den kommende uge drøftet. Alle er velkomne til at kikke forbi og dele en øl med de lokale.

Vejlebakken.

Næste stop på turen var for foden af Vejlebakken. Her var der i gamle dage lidt af et knudepunkt, for her lå Engvejle Mejeri og Låstrup Smedje. De lå smukt for foden af lyngbakken ved Viborg-Løgstørvejen.   Lyngbakken tilhørte Kristian og Bibbe i Vejlegården.

I 1959 blev der udstykket byggegrunde langs Kærbyvej og ønsket om at bo lige netop her med den flotte udsigt over Simested Ådal og Hjarbæk Fjord var overraskende stor. Derfor blev der udstykket yderligere grunde op ad bakken og behovet for en vej opstod. Den blev døbt Vejlebakken. En vejle er jo et sted, hvor man kan vade over eller på anden måde passere et vandløb. I dette tilfælde ”Lille Vejle” over Simested-Låstrup Å. Stedet hedder Lille Vejle, da vejlen over Skals Å var meget bredere og dermed en stor vejle.

Husene, der blev bygget på stedet, blev bygget af pensionerede landmænd, der fra Lynderup, Nr.Rind, Vie og Borup gerne ville bo mere centralt i nærheden af offentlige transportmidler og indkøbsmulighed. I stedet for at bygge en aftægtsbolig i forbindelse med gården, byggede de et alternativ på Vejlebakken, hvor der opstod et forbilledligt samvær. I starten var det alle tidligere landmænd, som fortsat havde sin gang på de gårde, hvor de havde haft deres liv, og de havde dermed også et fællesskab. På Vejlebakken findes dette gode fællesskab fortsat, for det er et sted, hvor alle kender hinanden og kærer sig om hinanden.

Det fredede område

På toppen af Vejlebakken ligger der en gravhøj. Derfor er området omkring gravhøjen også fredet. Her ligger et ikke dyrket overdrev, som oprindelig har været lyng, men nu slår lokale borgere området, så det mere ligner en have. Jorden tilhører Risgård, men forpagtes af lokale på Vejlebakken. Der er adgang til det fredede område mellem Vejlebakken 17 og 19. Her er der en lille brandvej, der giver adgang til stykket.

Niels og Henny Gundersen var med på dagens vandretur. Derfor blev deltagerne budt på en genvej op gennem deres gård og have. I øvrigt en genvej, som andre til hver en tid også er velkomne til at benytte, men som Niels sagde, så hils lige, hvis der står nogen i vinduet og vær klar på en snak, hvis han og Henny er i haven. Dejligt gæstfrit miljø der på Vejlebakken.

Ved gravhøjen blev det gamle sagn om Jætterne fra Låstrup fortalt af Morten. Herfra er det nu svært at se Hjarbæk Fjord, men den flotteste udsigt over Simested Ådal er heller ikke så ringe endda. Ud over gravhøjen er der fortsat spor af de gamle hulveje, som køretøjer gennem menneskealdre har skåret ned i bakken, når de skulle op og ned mod vejlen på vejen mod Skals og Viborg. Både gravhøjen og disse hulveje indgår i sagnet, som kan læses andet sted her på hjemmesiden.

Paddehatten

Efter et kortholdt på vendepladsen på toppen af Vejlebakken gik deltagerne langs læhegnet mellem Vejlegårdens mark og Platz’s ejendom. Videre ad en nyligt anlagt sti til Høgshøje. Morten fortalte, at den ene af Høgshøje havde fået tilnavnet Paddehatten, fordi kreaturer gennem mange år havde trådt det nederste af højen ned, så den fik forholdsvis stejle skrænter og en flad top.

Hans Kurt Tougård oplyste, at han kan husker, at hans fars kreaturer havde været gerningsmændene til denne erosion af højen. En gang kom der en urne frem af skrænten. Det fik hans far til at bestille en gummiged til at skubbe bunden af højen op igen. Urnen blev varsomt begravet på det sted, hvor den var begyndt at titte frem.

En gang var der flot udsigt til Hjarbæk Fjord fra denne høj, men skov og træer har nu taget udsigten. Naturskønt er det dog, så fortsat en vandretur værdig.

Vestergaard

Deltagerne fortsatte forbi Anne-Birgitte og Hans Kurts højlandskvæg, forbi Tougård Kartofler og videre tilbage mod Låstrup igen. Næste stop var foran Eva og Mortens ejendom på Løgstørvej 52.

Morten fortalte her, at der langs ejendommens nye læhegn er etableret trampestier og det er ikke kun af navn. De må gerne benyttes. Både dem ved Vestergård, men også dem, der går op to Jan og Merete fra Risgårdvej til Løgstørvej. Trampestierne er etableret for at imødekomme statens krav til at kunne opnå støtte. I dette tilfælde er det bivenlige planter, huller til vildtet og tranpestier langs læhegnet.

Morten fortalte også, at Vestergård er én af Låstrups oprindeligt 8 gårde. I starten af 1800 tallet blev den fælles drift af byens marker med stribeagerbrug afløst af en ny opdeling af området med nye matrikkelnumre. I Vester Låstrup blev der plads til 8 gården. Yderligere i Låstrup Sogn var der 3 gårde i Øster Låstrup, 5 gården i den del af Nr.Rind, der ligger i Låstrup Sogn, 4 gårde i Sønder Borup og 5 gårde i Nørre Borup.

Senere flyttede gårdene ud på markerne og der blev etableret statshusmandsbrug, hvor de etablerede gårde afgav en del af deres jord til husmænd, så de kunne forsørge sin familie. Nu er jordene fra de forskellige gården næsten igen samlet på få hænder, der i størrelse er større end de herregårde, der i mange år var en del af strukturen i Danmark.

Kulturcenter Værestedet

Efter 5 kilometer vandring mødtes deltagerne igen i den gamle skolegård, hvor Inge og Sanne havde bagt kage og lavet kaffe.

Næste tur i ”Kend Din Fjordklynge” er den sidste søndag i september måned, hvor Nr.Rind planlægger en tur. Det er endnu uvist, hvorfra denne tur tager sit udspring, så følg med i nyhedsbrev og på hjemmesiden, når opslag om turen kommer rundt.

Morten oplyste også, at der den 30. oktober planlægges et event på Kulturcenter Værestedet. Det er halloween tid og derfor er der mulighed for at deltage i ”Haunted House” i tidsrummet fra 1600-2200. Der er garanti for at få nakkehårene rejst, hvis man deltager i arrangementet, for der bliver hyret skuespillere til at give lidt forskrækkelser til deltagerne. Dog ikke mere, end at det er for børn, unge og ældre, så alle kan være med. Overskud for arrangementet går i støtte til ombygning af Kulturcenter Værestedet til hele Fjordklyngens fælles mødested.

Projekt Fjordklyngens fælles Mødested er en af de tværgående projekter i Fjordklyngens områdefornyelse. Her blev der oprindelig givet 500.000 kroner til projektet. En arbejdsgruppe har siden 2017 arbejdet på at søge yderligere penge hjem til ombygning af lokalerne, så budgettet i alt er på 9.000.000 kroner, og det er arbejdsgruppen faktisk kommet rigtig langt med at skaffe. Derfor forventes en større ombygning af lokalerne i slutningen af 2022, som det ser ud i øjeblikket.

Tak for turen til deltagerne