Endnu en gang er et af Låstrups byskilte stjålet
I starten af juli måned blev Låstrups nye byskilt på Låstrupvej mellem mejeriet og kirken fjernet fra sin rette plads i skilteportalen ved indkørsel til Låstrup. Skiltet blev reproduceret og sat op igen. Efterfølgende er det fjernede skilt fundet i et buskads ved Kærby Bakke. Om det har ligget der hele tiden vides ikke, men skiltet er indleveret til lokalrådet og er på vej tilbage til Viborg Kommune, der ejer skiltet.
I denne weekend er der så igen et skilt, der er blevet stjålet. Denne gang byskiltet ved indkørslen til Låstrup fra Vievej. Ærgerligt at vores skattekroner skal gå til at producere dyre skilte, fordi nogen synes at byskiltet med navnet "Låstrup" er attraktivt at have i sin private skiltesamling. Hvorfor skulle nogen ellers bruge tid på at skrue rustne bolte fra hinanden.
Er der nogen, der har oplysninger om, hvem der har fjernet skiltet, eller har nogen fundet det henkastet i et buskads, så giv besked til Viborg Kommunes tekniske forvaltning, så vi kan spare et nyt skilt.
Herunder ses den tomme skilteportal:
På vegne af Låstrup Lokalråd
Morten Nielsen
Tlf. 41783523