Den nye legeplads er nu godkendt af kommunen
Legepladsinspektøren fra Viborg Kommune var onsdag eftermiddag på inspektion på vores nye legeplads på Borup Stadion i Låstrup. Legepladsen blev selvfølgelig godkendt og der var rosende ord om vores valg af elementer med på vejen.
Legepladsen er produceret af Norma Leg i Brædstrup, købt af Skals Murer og entreprenørforretning i Skals via Nikostine i Viborg. Elementerne er samlet og sat op af frivillige hjælpere i de seneste uger, som man har kunnet følge på vores hjemmeside.
Senest kom der sand under legepladselementerne i sidste weekend. Derefter var det umuligt at holde legepladsen fri for børn, så vi skyndte os at få inspektøren på besøg til godkendelse.
Der mangler fortsat etablering af kantafgrænsning ud mod græsset hele vejen rundt om legepladselementerne, så sandet er ikke helt på plads endnu. Legepladsen må altså godt benyttes, selv om den ikke er helt færdig endnu. Sikkerhedsmæssigt er legepladsen forsvarlig og kan bruges.
Der arrangeres indvielse af legepladsen senere på året, når det sidste er kommet på plads.
Rendegraveren hører ikke med til legepladsen. Det er Rasmus og rendegraveren fra Risgård, der har sneget sig med på billedet, da sandet, som i øvrigt er leveret af Risgård, blev lagt på plads. Hoppepuden er ikke ændret, men der er fyldt op med sand. Hoppepuden kan altid tændes af besøgende. Kontakten sidder på den vestlige side af den røde container ved kridternes skure. Tryk på den et par gange, så starter luftpumpen.
De 4 lastbildæk har i første omgang overlevet udskriftning af legepladsen. Dermed har forældrene fortsat noget at sidde på, når børnene leger.
Annoncesponsor for dette opslag er:
Nyheder