Låstrup Lokalråd aflyser Sankt Hans Aftens bål
Med stor beklagelse aflyser Låstrup Lokalråd nu også Sankt Hans Bålet på Borup Stadion i Låstrup.
Normalt deltager langt over 100 personer i Sankt Hans Aften i Låstrup. Dertil kommer, at der i år var udsigt til yderligere gæster på grund af mange aflyste bål i vores nabobyer. Vi vil ikke udfordre risikoen for at vores medborgere bliver smittet med covid-19, så derfor har vi valgt at aflyse i år.
Vi håber, at vores trofaste gæster vender tilbage næste år, når vi forhåbentlig igen kan brænde heksen af. Årets båltaler var sognepræst Hannah Kortnum Mogensen har heldigvis lovet, at hun vil holde båltalen 2021. Ingen grund til at ærgre sig over, at den går tabt. Vi har et ekstra år til at glæde os til at høre Hannas båltale.
Vi beklager og håber, at byens borgere finder alternative muligheder.
Låstrup Lokalråd.
Nyheder