Fjends Cup 2020 - Uge 30 og 31

Borup Idrætsforening deltager igen i 2020 i Fjends Cup. Her har Borup deltaget siden 2015 med skiftende resultater lige fra anden sidste pladsen til det store år i 2016, hvor Borup vandt hele molovitten. 

De 8 hold der i 2020 skal dyste om den ærefulde titel i sommerturneringen er:

 

Her vist i de indledende puljer, der blev trukket lod om i juni. Alle trænere og repræsentanter fra de 8 klubber var inviteret til Sparkær til en livetransmiteret udtrækning af hold til puljerne. Holdene var seedet i 2 lag med Ravnsbjerg/Løgstrup, Skals, Stoholm og Borup i første lag og de øvrige i andet lag. Dermed sikrede cup'en sig, at de stærke stærke hold ikke endte i samme pulje.

Alle kampe spilles på stadion i Sparkær. Første kampe spilles torsdag den 23. juli, hvor Borup møder hjemmeholdet Sparkær kl. 1830.

Borups næste kamp er lørdag den 25. juli kl. 1330, hvor Borup møder Feldborg/Haderup.

Tredje stævnedag er tirsdag den 28. juli kl. 1830, hvor Borup møder Skals. Det er den sidste af de indledende puljekampe, hvorefter der er finalekampe den 30- og 31. juli, samt den 1. august. 

Som altid er der mulighed for at tippe på de indledende kampe. Tips 12 hedder det på Fjends Cups hjemmeside. Alle kan være med. Følg linket her og deltage med dit eget tip til kampenes vindere. 

Følg også med i hjemmesidens nyhedsfeed via dette link. Her bringes referater og interviews fra cup'ens kampe. 

Støt op om Borups kampe til cup'en og støt det gode initativ. 

Husk fodboldens coronaregler gælder også i Sparkær, så tag en stol med, så du kan sidde ned og nyde fodbolden. 

Vi bringer lige billedet fra 2016, hvor Borup overraskede alt og alle. Det er da værd at se på et par gange. 

 

Annoncesponsor for dette opslag er: