Arbejdsdag nr. 7 på legepladsen

Arbejdsdag nr. 7 primære arbejde var at sætte klatrestativ til de mindre børn op. 

Skærtorsdag var der igen arbejdsdag på legepladsen på Borup Stadion i Låstrup. Corona-situationen gjorde igen, at der ikke kunne inviteres til en åben arbejdsdag, som vi har for vane i Borup IF. Desværre for vi ved godt, at mange gerne ville give en hånd med i etablering af en ny og bedre legeplads på vores sadionområde. Det lod sig altså ikke gøre i denne omgang. 

Dagens arbejdsgruppe var igen Jan Rigtrup, Allan Urban, Thomas Ambrosius og Morten Nielsen. 2 sidstnævnte fra bestyrelsen, mens de 2 førstnævnte havde lovet at bidrage med deres håndelag og værktøj. Morten stod for dagens forplejning og Merethe Rigtrup bragte igen kage til de arbejdede folk. 

Første opgave var at montere de sidste elementer på klatrestativet til større børn. Desuden blev der flyttet lidt på det ene tårn, år denne legeplads nu ligger helt perfekt. Der mangler nu kun kantafgrænsning og faldsand. Derfor må legepladsen heller ikke benyttes endnu. 

Dagens anden opgave var montering af legestativet "Karlsborgen" til de mindre børn. Den legeplads ligger, hvor det gamle legestativ stod indtil det blev pillet end i efterårsferien. Denne legeplads bliver med klatreelementer, sandkasse og små huler. Karlsborgen er sat sammen af 4 tårne forbundet af gangbro, klatrenet, og rør. Derfor skulle der også graves adskillige huller og stolper skulle støbes fast. Dertil kom, at alle elementerne skulle monteres. Det blev derfor en meget lang arbejdsdag, men arbejdsgruppen blev ved til legestativet var stillet op og alle elementer var monteret. 

Dagens arbejde sluttede med en velfortjent fyraftensbajer, mens hjælperne kunne nyde dagens arbejde. 

I alle legepladselementer mangler fortsat små arbejdsopgaver som at proppe bolte og gevindstænger til, jævne bunden, inden faldsandet kan lægges ud, der mangler montering af kantafgrænsning og endelig skal græsarealet mellem legepladserne reetableres. 

I øjeblikket er alle aktiviteter lukket ned på stadion. Vi er nu kommet så langt, at vi kan bestille faldsand og kantafgrænsning. Når det er skaffet hjem, bliver der flere arbejdsdage. Her kan andre frivillige hjælpere få mulighed for at gøre en indsats for de nuværende har virkelig lavet et kæmpe arbejde på legepladsen. 

En kæmpe tak skal lyde til de hjælpere, der indtil videre har arbejdet hårdt for at forbedre vores legeplads. Til dem, der vil tilbyde at hjælpe med de resterende arbejdsopgaver, så ret henvendelse til Morten, så disse kan koordineres.

Se omtale af forrige arbejdsdag via dette link. 

Se billeder fra dagens arbejde via dette link. 

 

  

Annoncesponsor for dette opslag er: