Referat serie 3 Aars IK - Borup IF
Borup spillede tirsdag aften i Aars, hvor holdet skulle rejse sig efter nederlaget i Tjele, og fortsætte de gode takter og spil.
Det var et lidt afbudsramt mandskab, som Borup drog afsted med. Afbud/skader fra Aske Vendelboe, Anders Tougaard, Jakob Lyngsøe Larsen og August Mathiasen plus en halvskadet Peter Lund, gav plads til nye folk i form af Rasmus Abildskov Nielsen, Magnus Gandrup Kristensen og Mark Vad.
For Borup så det godt ud efter blot 1 minut, hvor Aars midterforsvar spillede Mathias helt fri. Efter et pres fra Peter, kom Mathias luskende, og det havde forsvarsspilleren ikke set. Mathias eksekverede til 0-1.
Der skulle dog ikke gå længe, inden armene blev taget ned igen. Blot 2 minutter senere stod forsvaret og snorksov, da et hårdt fladt skud over mod det lange hjørne sneg ind til stillingen 1-1. Det skal i den forbindelse siges, at dagens målmand Tobias ikke kan sige sig helt fri fra at have del i denne situation.
Efter 1-1 scoringen tog Aars totalt over. De kørte faktisk Borupholdet rundt på røv og albuer i resten af halvlegen, men den største chance faldt alligevel til Mark efter en god stikning fra Peter. Mark sparkede imidlertid med sit kolde højre ben, lige på målmanden. Så stadig 1-1 ved pausen.
Efter pausen fik Borup lidt bedre fat. Dog stadig med Aars mest på bolden. Aars blev dog aldrig rigtigt farlige, da Borup stod bedre i forsvaret. Borups kontraspil blev gevaldigt bedre, mere effektivt og flere folk med op ad banen. Det resulterede også i en 1-2 scoring til Borup efter 60 minutters spil. Malik brød flot igennem ude i venstre side. Han kikkede op og aflevere en hård, men god bold til, Peter, som med et smart træk satte forsvarspilleren, og sparkede fladt i kort hjørne.
Ikke lang tid efter blev det 1-3 efter en flot solotur af Mathias. Han afdriblede 3 mand undervejs, og sparkede i langt hjørne.
Efter 70 minutter kunne Peter Lund ikke mere, og ind kom friske kræfter i form af Magnus Gandrup Kristensen og Rasmus Abildskov Nielsen. Det førte hurtigt til sejresmålet til 1-4. Efter en afslutning af malik, opsamlede Magnus bolden op. Han sendte den flot ind til Malik i et elegant lop. Malik satte hovedet på, og lukkede kampen helt.
Resten af kampen bølgede lidt frem og tilbage. Kampen kunne have fået et helt andet udfald, hvis Aars havde været skarpere, men Borup bevarede roen, og vandt 1-4. Hermed lægger Borup sig op som nummer 3, i en yderst tæt pulje. Vigtig sejr.
Næste kamp er hjemme mod Sønderup Suldrup på lørdag kl 13.30.
Kampens spiller blev Mathias Dalsgaard.
Annoncesponsor for dette opslag er:
Nyheder