Kampprogram lørdag den 12. oktober kl. 1330
Se hele kampprogrammet ved at klikke på denne linje.
Velkommen på Borup stadion til trænere, spillere og tilskuere!
Borup skal i lørdag møde Møldrup, i en kamp som kan blive meget vigtig for begge parter. Med en sejr til Borup kan de spille sig forholdsvis fri fra nedrykningskampen. Det vil også betyde at Møldrup fortsat er at finde under nedrykningsstregen. Derfor skal de også meget gerne have en sejr for stadigvæk at holde liv i håbet om serie 3 i næste sæson.
Borup kommer med et træls nederlag i bagagen fra sidste weekends opgør mod naboerne fra Skals FF, hvor Borup tabte 2-1, i en kamp hvor Borup i hvert fald havde fortjent det ene point. Kampen kunne have gået til begge sider, men det endte med at Skals fik sejrsmålet dybt inde i dommerens overtid, efter et selvmål fra Borup.
Møldrup kommer også med et nederlag i bagagen fra sidste weekends kamp mod Sønderup/Suldrup, hvor de tabte 0-1 på eget græs. Møldrup har været noget svingende resultatmæssig sæsonen igennem, men skal til at have skrabet nogle sejr sammen, for at sikre sig overlevelse i serie 3.
Sidst de to hold mødte hinanden, vandt Borup 3-1 i Møldrup, hvor Borup kom flyvende fra start, og var foran 2-0 efter 10 minutter, og 3-0 ved pausen. Det skal dog også siges at August hev en 2-3, 100% redninger ud af ærmet, som var med til at holde det flotte resultat til pausen.
Truppen til lørdag, er der foretaget lidt ændringer i forhold til kampen mod Skals. Anders Tougaard blev skadet i foden, og det vides ikke om han er ude resten af sæsonen. Peter har fået skadet sin hånd, men stiller dog til start. Derudover er der afbud fra Lasse Braad. Mark Vad er indlemmet i truppen, og der bliver nok rokeret lidt rundt på forskellige positioner til dagens opgør.
Forventningerne til lørdagens kamp, må være at Borup kommer ud som i det første opgør, og fortsætter deres gode spil, som de har haft kørende de sidste mange kampe. Så Borup skal være klar fra start, for det må også forventes at Møldrup vil gøre alt, for at få de tre point i hus, så de kan rykke lidt op ad i tabellen. Tre point til Borup vil gøre at det ser ekstra godt ud for dem, hvor "overlevelse" næsten er sikret, og man stadig kan spille med i toppen af serien!
Se holdopstilling via dette link.
Borup IF ønsker hermed go’ kamp
Annoncesponsor for dette opslag er:
Nyheder