Workshop om Låstrups fremtid 28. oktober
I år er det 15 år siden Låstrup sidste startede en proces med at lave en borgerplan. Den gamle borgerplan var faktisk meget ambitiøs, men er alligevel opfyldt for en stor dels vedkommende.
Se den gamle borgerplan via dette link:
Låstrup er nu sammen med byerne Sparkær, Ravnstrup, Rødding og Vammen blevet inviteret med i 3. runde af Viborg Kommunes Borgerdrevne Udviklingsplaner. Udviklingsplanen er en større proces, hvor alle byens lokalplaner føres up to date. Herunder den udstykning, der i øjeblikket udgør kommende borgeres mulighed for at bygge hus i Låstrup. Det er de 5 byggegrunde på Låstrupbakken.
Program for dagen:
18:00-19:00: Arrangementet starter med fællesspisning på Kulturcenter Værestedet til den overkommelig pris på 50,- kr. for voksne og 25,- kr. for børn.
19:00-21:30: Workshop i Låstrup Forsamlingshus.
Tilmelding til fællesspisning senest søndag kl. 1800 til Morten på tlf. 41783523 eller på mail til info@borupif.dk
Det er borgerne, der har ordet, så det er her, der er mulighed for at få sine ønsker og meninger med i processen om en ”Borgerdrevet Udviklingsplan” for Låstrup. Der er opstillet caféborde med forskellige emner. Ved bordene sidder repræsentanter fra Lokalrådet, der udgør Udviklingsgruppen i den kommende proces. Alle forslag og meninger noteres og medtages i det kommende arbejde med at prioritere og finde udviklingspunkter for vores område.
Låstrup Lokalråd håber, at rigtig mange i alle aldre har lyst til at være med til at præge vores fælles fremtid. Unge som gamle, frivillige, beboere, livsnydere, aktive, idrætsudøvere, brugere, seniorer og mange flere er velkomne til at komme med deres bidrag.
Emnerne ved de forskellige borde er:
Byens Fysik, som handler om byens bygninger, byrum, trafik og omgivelser.
Byens Liv, som handler om byens borgere, service, ildsjæle, mødestedet, aktiviteter og byens fælles talerør.
Låstrup Lokalråd udgør den udviklingsgruppe, der efterføgemnde skal arbejde videre med de idéer, der kommer på bordet ved den workshop, der arrangeres mandag den 28. oktober 2019.
Lokalrådet består af:
René Storgaard Madsen | Folkevalgt |
Morten Nielsen | Folkevalgt |
Ole Pedersen | Låstrup Forsamlingshus |
Poul Johannessen | Borup Idrætsforening |
Ole Kruse | Kulturcenter Værestedet |
Jeanette Quist Damgaard | Menighedsrådet |
Per Damgaard | Enghaven |
Eva Nielsen | Fjordklyngen |
Flemming Lund | Fjordklyngen |
Alle får mulighed for at få sine ønsker og bidrag med i den videre proces. Udviklingsgruppen sidder den 28. oktober ved caféborde, og det er så meningen, at alle kan komme med deres idéer og tanker, der medtages i pricessen ved at fortælle det til udviklingsgruppen.
Lokalrådet håber på stor opbakning til arrangementet.
Se omtale fra Viborg Stifts Folkeblad om Borgerdrevne Udviklingsplaner.
Med venlig hilsen
Låstrup Lokalråd.