Referat serie 3 herrer - Viborg FF - Borup IF
Lørdag den 23. februar indledte Borup Idrætsforenings førstehold i serie 3 sæsonen med den første ”rigtige” træningskamp. Det foregik på kunstgræs på Viborg FF’s anlæg i Viborg, hvor modstanderen var hjemmeholdet fra Viborg FF.
Borups nye træner Svend Aage Christensen havde for første gang sat hold, og det blev et gensyn med lutter kendte navne. Selvfølgelig foruden ham selv, som også var på banen og et gensyn med Lasse Braad.
Netop Lasse Braad var i fokus kort inde i kampen. Han spillede i midterforsvaret, hvor en VFF spiller opsnappede en tværpasning og scorede allerede efter 10 sekunders spil. Mere uheldig start kan man næsten ikke forestille sig.
Efter den uheldige start kom Borup dog godt med og sad på spillet. Efter ½ times spil, kunne Peter Lyngsøe Lund udligne efter en glimrende tværpasning fra Magnus Dahl Madsen.
I anden halvleg startede Borup holdet igen bedst. Aske Vendelboe sendte en fremragende aflevering ind foran mål, hvor Johan Nielsen let kunne dirigere bolden i mål til føringen 1-2.
Viborg FF havde et par gode chancer, men en velspillende Kaare Elkjær i Borup målet tog sig fint af disse chancer med pragtredninger.
Da dommerens fløjte lød stod der 1-2 på tavlen og Borup drengene kunne tage hjem med en sejr i hus.
Næste kamp er på lørdag drager holdet til Højslev.
Annoncesponsor for dette opslag er: