Referat serie 4 Kvik-Aalestrup IF - Borup IF
Søndag den 26. august spillede Borup Idrætsforenings serie 4 herrer udekamp mod Kvik/Aalestrup IF i Hvam. Referatet har været længe undervejs, for både spillere og skribent har skullet fordøje oplevelsen efter kampen, hvor holdet fik en velfortjent lussing på 12-1. Vel og mærke et nederlag, der ikke var ét eneste mål for stort.
Borups spillere mødte ganske enkelt uforberedte og var på ingen måde klar til kampen. Mange af spillerne havde været til Fyrværkerifestival i Viborg dagen op til kampen og krudtet var brændt af på forhånd.
Modstanderne derimod var bevæbnet til tænderne og stillede op med et stærkt hold, hvor 5-6 af spillerne har spillet på Kvik/Aalestrups serie 1 hold. Alle odds var på Kvik/Aalestrups side, og det viste sig også at holde stik.
Borups træner oplyst efter kampen, at det var en sejr i sig selv, at Borup holdt 0-0 i hele 17 minutter, hvor Kvik/Aalestrup endda brændte et straffespark. Derefter gik der hul på bylden og de lavede 5 mål i resten af halvlegen. Borup havde en chance ved Rasmus Abildskov Nielsen, der løb gennem Kvik/Aalestrups forsvar. Hans afslutning ramte uheldigvis begge stolper uden at passere målstregen. Stillingen var derfor 5-0 ved pausen.
I anden halvleg fortsatte målene med at sejle ind i Borups mål. Hele 7 af slagsen. Borup fik et enkelt trøstemål, da Aske Vendelboe scorede på et straffespark begået mod Borups Rasmus Abildskov Nielsen.
Kampens spiller blev Aske Vendelboe, der normalt spiller på Borups førstehold, men var rykket ned, da han var forhindret i at deltage i førsteholdets kamp fredag aften. Han bevist dog med sit gode spil, at han hører hjemme på førsteholdet.
Kampens spiller Aske Vendelboe.
Annoncesponsor for dette opslag er: