14. og 15 arbejdsdag i forsamlingshuset

Fredag den 7. og søndag den 9. september tog de frivillige i Låstrup endnu et "nøk" på opdatering af forsamlingshuset. Det var korte arbejdsdage, og vejret var ikke med arrangørerne. Derfor blev arbejdsdagene brugt på at færdiggøre nogle udhængsafdækninger, gangbro under taget, klargøring til udluftning og andre småting. 

Fredag aften var det primært de yngre kræfter, der tog fat i at lave udhæng på nordsiden af den lille sal og køkken og på endegavl og den vestlige side af den store sal. Alt sammen noget puslearbejde, der tager lang tid, men også arbejde, der får det hele til at se færdigt ud. 

Søndag morgen var det de meget erfarne frivillige, der trådte sammen for at fortsætte med udhæng på vestsiden af toilet og køkken og på sydsiden af den lille sal. Desuden færdiggørelse af gangbro og klargøring til ny emhætte fra køkkenet. 

Næste arbejdsdage er lørdag den 15. og søndag den 16. september, hvor resten af forsamlingshusets gamle tag må lade livet. Den sidste del af det øgede lag isoleringen skal lægges op, spær forstærkes, gangbro færdiggøres, skotrender fornys og tagrygninger lægges op. Hvis vejret tillader det, håber forsamlingshuset, at de frivillige på de 2 dage kan kommer rigtig langt med dette store arbejde. 

Se fotos fra dagen på dette link. 

Svend Mogensen og Holger Nielsen arbejder hårdt oppe under loftet, hvor gangbro skrues fast og isolering afmonteres på de gamle udluftningsrør. 

Fredag aftens flotte arbejde med nyt udhæng og færdiggjort endegavl. 

Fredag aftens arbejde på nordsiden af køkkenet, hvor udhæng også blev gjort færdig. 

 

Mange af byens borgere kikkede forbi og fik en snak og tilskynde de frivillige kræfter i deres store arbejde. 

Annoncesponsor for dette opslag er: