Referat serie 3 herrer Viborg Søndermarken - Borup IF
Lang forsinkelse i forbindelse med Peter Søgaards skade. Vi håber, at han hurtigt er på benene igen. God bedring til ham.
Borup serie 3 skulle søndag op mod puljens suveræne tophold Viborg Søndermarken i Liseborg. Træner Niels Klausen og spillerne havde et håb om, at man kunne drille topholdet. Det kunne man også på en måde i første halvleg, hvor Viborg Søndermarken sad hårdt på spillet, men Borup kæmpede for at holde de hurtige spiller fra faddet. Det gjorde man delvis, men Viborg Søndermarken kom til et hav af skudforsøg, som dog de fleste gange endte langt forbi mål. Borup havde en enkelt god contra chance ved Magnus Dahl, der sendte bolden over mål. Halvlegen blev skæmmet af at kampen var stoppet i mere end 20 minutter, da Peter Søgaard Andersen var kommet til skade, og man måtte vente på ambulancen. Men 0-0 ved pausen.
Flere af Borups halvskadede spillere havde ikke ligefrem gavn af den lange pause. Og i 2 halvleg faldt korthuset total for Borup, da Viborg Søndermarken scorede 2 hurtige mål. Borup blev tilmed ramt af et par gule kort og skader. Så var der et hårdt pres mod Borup målet, som også udløste yderlige 4 mål til en 6-0 sejr til Viborg Søndermarken. Eneste chance til Borup tilfaldt Peter Lund.
Nu må Borup spillerne hurtigt sunde sig og så få sluttet sæsonen ordentlig af mod Hersom/Bjerregrav og VFF.
Se billeder fra kampen på dette link.
Dagens spiller blev Christian Malik.
Annoncesponsor for dette opslag er: