Målaktier i Borup Idrætsforening 2018
Borup Idrætsforenig sælger nu for 5. år i træk målaktier, hvor private sponsorer kan sponsere mål lavet af enten førsteholdet i serie 3 eller andenholdet i serie 4. I de foregående 4 år har det givet idrætsforeningen en god økonomisk håndsrækning i form af tilskud på 5 kroner pr. mål pr. målaktieindehaver. F.eks. har vi de sidste par år haft 100 målaktieindehavere, hvilket giver en håndsrækning på ca. 500 kroner pr. mål, der scores, og det kan mærkes i vores lille forening. Skulle ét af holdene score mere end 75 mål i sæsonen, så har vi lagt et loft her. Det maksimale beløb bliver altså 375,- kroner for hele sæsonen.
Målaktien gælder både for forårssæsonen og for efterårssæsonen. Efter foråret sendes en regning ud på forårets resultat og det samme sker efter afslutning af efterårets kampe.
Ved alle hjemmekampe trækkes lod om målaktiegevinster fra vores sponsorer. Til hver kamp er der 4 gevinster, hvoraf 2 er gratis fodboldbilletter til vores samarbejdsklub VFF’s hjemmekampe i Viborg. I 2018 har vi desuden gratis bankoplader til lotterispil i Låstrup Forsamlingshus på programmet. Der er vingaver og forskellige merchandise sponseret af klubbens sponsorer. Til forårets og efterårets sidste kampe trækkes der lod om en sæsonhovedgevinst. Det har f.eks. været en ferielejlighed i Sydfrankrig, en flyvetur på 45 minutter over Himmerland et kroophold med spisning eller lignende.
Hver af klubbens herreseniorspillere har fået udleveret 4 målaktier, som de skal sælge. Tag derfor godt imod spillerne, når de kommer rundt og spørger, om I vil købe en målaktie. Det er selvfølgelig frivilligt, om man vil tegne et sådant sponsorat, så sig pænt nej tak, hvis du ikke ønsker at købe en aktie.
Ønsker du at købe en målaktie, og er du ikke blevet kontaktet af en fodboldspiller, så kan du skrive en besked på info@borupif.dk eller sms på 41783523, så formidler vi dine ønsker videre til én af spillerne.
Tak for støtten i de foregående år.
Annoncesponsor for dette opslag er: