Referat jyllandsserie kvinder SUB09 - Morsø IF
11.min. 1-0. Camilla Porup (Kathrine Møller)
15.min. 2-0. Sara Just (Ditte Sjømann)
44.min. 2-1.
45.min. 3-1. Line Østergaard (Kathrine Møller)
54.min. 4-1. Charlotte Kjølhede
78.min. 5-1. Charlotte Kjølhede
85.min. 6-1. Kathrine Møller (Line Østergaard)
Advarsel.: Maria Svenningsen (66)
Opstilling |
|||||||
Emma Sørensen |
|||||||
Maria Svenningsen |
Ena Toftgaard Klausen |
Janni Mikkelsen |
|||||
Emma Langager Jensen |
Line Østergaard Larsen |
Charlotte Kjølhede Sørensen |
Kathrine Bach Møller |
Ditte Sjømann |
|||
Camilla Porup Høyer-Nielsen |
Sara Just Poulsen |
||||||
Udskiftere: Sanne Pedersen, Mie Lyngsøe Lund og AK Mikkelsem |
Når SUB -pigerne sætter sig noget for, kan man være sikker på, at de også følger det til dørs. Og fredag var ingen undtagelse!
Den modsatte kamp på Mors endte med en afklapsning på 5-0, men sulten efter at revanchere sig lyste ud af øjnene på pigerne denne skønne maj aften.
Lad det være sagt med det samme. MorsØ fik ikke et ben til jorden. Teknisk, taktisk, fysisk og tempomæssigt var vi overlegne hele kampen igennem.
Valby-bosiddende Emma Sørensen, som normalt spiller i midterforsvaret, var i dagens anledning headhuntet til keeper-tjansen, da Sanne P. pga. arbejde først kunne møde ind til 2.halvleg. Og Emma gjorde det storartet og spillede godt med fra sin uvante plads. Taktisk havde vi ændret formation til 3-5-2 med ”Ernst” tilbage i sweeperrollen for at stå dybt og undgå MorsØ’s eneste våben, som er en lang bold på en dygtig angriber. En angriber som Svenne og Janni i godt makkerskab fik sat helt ud af spillet.
Centralt supplerede Ø. og Kathrine hinanden super godt, og de arbejdede stenhårdt begge veje, hvor især erobringsspillet var en fornøjelse at overvære. Udover det hårde arbejde var de begge dygtige på bolden og satte en masse i gang offensivt. Og netop vores offensive spil var en stor mundfuld for MorsØ, som konstant blev sat under pres af Charlotte, Sara og Porup samt Langer og Ditte på kanterne. Med hurtige og præcise pasninger, masser af løb for hinanden og viljen til at investere i nærkampe og dueller, spillede pigerne en virkelig flot og underholdende kamp.
Dagens bedste, unge Camille Porup, fik endelig hul på målbylden, da hun var over keeperens ripost på Kathrines langskud. Kort efter øgede Sara til 2-0 på Sjømanns forarbejde. Der var optræk til flere scoringer, men MorsØ reducerede i stedet til 2-1 på en tilfældig bold. Troen på comeback hos morsingboerne spolerede Ø. minuttet efter, da hun på hovedstød sendte Kathrines hjørnespark i mål.
I 2.halvleg var det one way traffic, og Charlotte kunne med to scoringer efter afslutninger fra kanten af feltet udbygge føringen fra 3-1 til 5-1. Målet til 5-1 var efter AK’s hjørnespark, som efter klumpspil havnede hos ”rutinerede” Charlotte… Og det er længe siden, at SUB-pigerne har kunnet juble over to hjørnesparksmål i samme kamp.
Kathrine lukkede og slukkede ballet med en fornem scoring fra distancen efter fint sammenspil med Ø.
Endnu engang kan man kun rose pigerne efter en fornem indsats. De kan snakke fanden et øre af, men når det gælder, er fokus rettet det helt rigtige sted. Og det var det denne skønne aften i Låstrup på en velplejet bane og med masser af lokal opbakning. Virkelig en fornøjelse!
Næste kamp er søndag d.3/6 i det nordjyske imod topholdet fra Vejgaard, hvor vi desværre er noget hårdt afbudsramt, og hvor Vejgaard på ingen måde har udvist samarbejdsinteresse i at flytte kampen. Det kan forhåbentlig være vand på pigernes mølle til at drille dem i oprykningskampen…
/Kristian Dam Kjær
Se fotos fra kampen på dette link.
Kampens spiller Camilla Porup Høyer-Nielsen
Annoncesponsor for dette opslag er: