Referat Jyllandsserie kvinder FC Thy-Thisted Q - SUB09

Dagens holdfoto af SUB09 

FC Thy-Thisted Q  -  SUB 09    1-2 (1-1)

5. min. 1-0

45.min. 1-1. Sara Poulsen (Line Østergaard)

73.min. 1-2. Line Østergaard

 

86.min. advarsel til Line Østergaard

OPSTILLING:

 

 

 

Sanne Pedersen

 

Emma Langager

Ena Klausen

Janni Mikkelsen

AK Mikkelsen

Mie Lyngsøe Lund

Maria Svenningsen

Line Østergaard

Kathrine B. Møller

 

Camilla Porup

Charlotte Kjølhede

 

Udskiftere: Sara Just Poulsen, Ditte Sjømann og Tessa Vadsholt


Det var en flok glade piger, som med brede smil og trætte ben kunne synge sejrssangen, da kampens udmærkede dommer havde fløjtet tirsdagens udekamp imod Nors af.

For selvom Thy-pigerne ligger i bunden, bed de godt fra sig og var dominerende i første halvleg.

Med kontant spil og fysisk overlegenhed blev det først til sidst i 1.halvleg, at vi fik lidt styr på bolden og kampen. På en fin, men meget langhåret bane, var det svært at få spillet bolden rundt med tilpas fart. Det blev i stedet til en masse dueller og nærkampe som bekom Thy-holdet vel.

Det var også Thy-pigerne, som kunne juble allerede efter 5.min., da en lang bold i feltet mellem Sanne og midterforsvaret blev mødt af en vågen Thy-angriber. Ellers bød 1.halvleg ikke på mange chancer.

Der kom lidt mere liv i kludene, da Sara Poulsen efter en mindre skadesperiode gjorde comeback og blev indskiftet efter 30 min. spil. Med hendes fart og gå-på-mod blev Thy-holdet tvunget længere tilbage, og samtidigt rykkede vi Charlotte ned på midten for at støtte Ø. og Svenne. Derved fik vi vendt overtaget på midten og der kom mere i balance mellem kæderne. Netop Sara fik også udlignet på 1.halvlegs sidste spark, da hun via sin fart udnyttede Line Ø.’s dybdebold og placerede bolden udenfor keeperens rækkevidde.

I pausen var pigerne indstillet på, at der generelt skulle investeres mere og at simple afleveringer ikke skulle smides væk. Og netop pausen var lige det, der skulle til for at ændre kampen. Fra start af sad vi på spillet og vi evnede at holde fast i bolden i længere perioder ad gangen, hvilket tvang Thy-pigerne til løbe mange flere meter end i 1.halvleg.  Hvor Emma Langager havde været 1.halvlegs bedste spiller med flere gode aktioner fra sin højre back-position, var det i 2.halvleg Kathrine Bach som steppede op, og sammen med indskiftede Ditte Sjømann fik de skabt farlige situationer over venstrekanten, hvor de flere gange fik sendt Sara afsted mod mål. Dog var det Line Østergaard, som med godt 20 min. igen tog chancen udefra. Bolden røg under keeperen til fortjent SUB-føring, men på en god dag burde keeperen have afværget. Til de ældre læsere kan målet sammenlignes lidt med det mål, som Dennis Bergkamp scorede imod Peter Schmeichel i semifinalekampen mellem Danmark og Holland i 1992J

Samme Line Østergaard måtte med 5 min. igen spæde til bødekassen, da hun efter et professionel frispark midt på banen blev præsenteret for det gule kort. Heldigvis red pigerne stormen af, da Thy-Thisted forsøgte at lægge tryk på til sidst.

Ros til Sanne i målet for sin ro og vigtige redninger samt et solidt makkerpar i Ena ”Ernst” og Janni.

Flest stemmer samlede Kathrine Bach, tæt forfulgt af Emma Langager. Men overordnet fortjener alle 14 piger stor ros ovenpå dagens sejr, for hver især bidrager og investerer i holdets interesse. Og det er fedt at se efter en rodet omgang fodbold i 1.halvleg.

Torsdag spiller vi pokalkamp ude imod Hersom/Bjerregrav og fredag har vi revanche tilgode, når MorsØ besøger Låstrup stadion. Så kom endelig forbi stadion og bak op om de gæve tøserJ

/Kristian Dam Kjær

Annoncesponsor for dette opslag er: