Sjægtetur i Hjarbæk
Vejrguderne var med, da Kulturcenter Værestedet og Hjarbæk Sjægtelaug arrangerede sejltur med sjægt fra Hjarbæk Havn lørdag den 2. juni. Det er andet år i træk, at Kulturcenter Værestedet tager initiativ til udflugten til skønne Hjarbæk Havn, og glæden blev bestemt ikke mindre af det fantastiske vejr, som denne forsommer disker op med.
Kulturcenter Værestedet er indehaver af en af de vaskeægte limfjordssjægte, - og som i sin tid oprindeligt er bygget som et projekt på kulturcentret. Om vinteren er den opstaldet i cykelskuret, men om sommeren er den hjemmehørende i Hjarbæk, hvor den deltager i alle sjægtelaugets aktiviteter. Bl.a. har den adskellige gange vundet "VM i Sjægtesejlads" for store sjægte
Daglig leder på Kulturcenter Værestedet Tilde Munkholm kunne fortælle, at det var hendes mor Jonna Munkholm, der afleverede ansøgningen om støtte til at bygge Kulturcenter Værestedets sjægt, der derfor blev opholdt efter hende. Sjægten hedder "L91 Jonna" og kan ses i den flotte række af sjægte i Hjarbæk Havn.
Lørdag bød på solskin fra en skyfri himmel og nærmest ingen vind. Derfor blev det heller ikke til det store ræs med de 4 sjægte, der stævnede ud fra havnen med de 15 gæster fra Låstrup. Uanset var det en fantastisk tur, hvor gæsterne fik en fin fornemmelse af, hvor lidt vind, der egentlig skal til, for at sjægtene kan sejle.
Kulturcenter Værestedet diskede op med hjemmebagte boller, nyslynget honning, hyldeblomstdrik og kaffe.
Se billeder fra den skønne tur på dette link.
Bliver du misundelig over, at du ikke fik dig meldt til udflugten, så følg med på Kulturcenter Værestedets hjemmeside og i nyhedsbrevet for Låstrup og Borup IF omkring samme tid næste år, hvor turen formentlig gentages.
Tak til Kulturcenter Værestedet og Hjarbæk Sjægtelaug for en fantastisk tur.