Oprydning efter byfest
Frivillige fra Borup Idrætsforening og fra Låstrup mødte søndag kl. 1100 trofast op på festpladsen i Låstrup for at rydde op efter ugens byfest.
Byfestteltet skulle bliver stående, da det skal bruges i forbindelse med denne uges DBU Fodboldskole, der starter mandag kl. 0900. Derfor var der ikke helt så meget arbejde til de frivillige, som der nogle år har været.
En hel uges byfest sætter imidlertid sit præg på vores faciliteter, så der var alligevel nok at rive i for de gode borgere, der kom for at hjælpe. Gulv, borde, bar og andet skulle vaskes, pant skulle samles og gøres klar til aflevering.
Mange frivillige hænder hjalp med dagens arbejde, så det var klaret efter 3 timers arbejde inklusive frokost med rester fra lørdagens fest.
Byfestteltet tages ned fredag den 6. juni kl. 1600, når DBU Fodboldskole er færdig. Bestyrelsen håber, at mange vil bruge et par timer på fredag, så teltet hurtigt kan tages ned og resten ryddes op.
På arbejdsdag er der også brug for forplejning. Karin Elkjær stod klar med frokost til de mange hjælpere.
Annoncesponsor for dette opslag er: