Referat serie 4 Møldrup-Tostrup IF - Borup IF

Så gik startskudet på den nye sæson i gang, da serie 4 tyvstartede i lokalopgøret i Møldrup i torsdags. Assistenttræner Flemming Lund var noget udfordret trupmæssigt, på grund af skader og ferieafbud. Han måtte derfor tage til Møldrup med en trup på kun 12 mand. Med én udskifter kunne Flemming glæde sig over, at det var et stærkt hold, han kunne stille med. 

Holdet startede også godt og havde i starten 2 gode chancer ved 0-0. De 2 chancer tilfaldt Rasmus Abildskov Nielsen og Kim Hermansen. Heldet var dog ikke med Borup herrerne. I stedet var det Møldrup, der kom foran i det 16. minut, da Allan Hermansen i målet sparkede bolden lige hen til en angriber. Det betyd at Møldrup helt overtog spillet resten af halvlegen, hvor også Lasse Braad måtte ud med et gult kort i 10 minutter. 

Møldrup kom yderligere foran i det 35. minut på et flot langskud. 

Efter en god snak og omrokering af holdet, kom Borup ud til 2 halvleg med ny energi, og da Møldrup også fik den tidligere Borup træner Jakob Mouritsen smidt ud i 10. minutter, overtog man for alvor spillet og fik et hav af halve chancer. Spillet bølgede frem og tilbage, da Borup satsede, så Møldrup havde så sandelig også deres chancer, som en velspillende Allan Hermansen i målet tog sig kærligt af. I det 73. minut blev det 3-0 på et rigtigt kludemål, og alle troede kampen var afgjort.

Borup spillerne ville det anderledes. I de sidste 10 minutter eksploderede det hele. Først reducerede Kim Hermansen i det 81. minut på et flot langskud, og minuttett efter snittede Flemming Lund smart Magnus Gandrup Kristensens indlæg i mål. Så var der dømt højspænding.

Magnus Gandrup Kristensen var yderligere alene med målmanden i endnu en situation, men Møldrup målmanden hev en flot redning op af lommen Desværre røg Magnus ud i 10 minutter, men Borup satsede hele butikken og var tæt på udligning på et hovedstød ved Kim Hermansen.

Møldrup havde et par gigant chancer for at afgøre kampen, i stedet kom den helt store chance over dem alle 3 minutter inde i overtiden, da Klaus “Gubbi” Kristensen blev spillet total fri foran mål. Desværre skød Klaus over mål, så Borup fik ikke det helt store comeback.

Efter kampen havde Borup holdet den følelse, at i den her kamp burde man have fået points med hjem. Én god halvleg var ikke nok, og så kunne man se Møldrup havde spillet et par træningskampe modsat Borup. 

Mathias Kristensen og Kim Hermansen blev kåret som dagens spillere. 

 

Annoncesponsor for dette opslag er: