Referat serie 3 Foulum IF - Borup IF
Borup serie 3 tabte fredagens udekamp mod Foulum med 2-0. Det skete i en kamp, hvor Foulum chokstartede med et mål efter blot ét minut. Borups forsvar sov Tornerosesøvn og blev taget på sengen, og var slet ikke kommet på plads. Ærgerligt at være bagud så tidligt i kampen.
Derefter spillede Borup faktisk en god kamp spillermæssigt, og Borup sad mere eller mindre på spillet i resten af første halvleg. Selv om Borup havde teten, lykkedes det dog ikke at komme til de store chancer. Tættest på var Oliver Lytzen, da halvflugtede en løs bold lige forbi den ene opstander. Foulum havde intet halvlegen ud, men de havde jo også deres på det tørre.
Borup blev midt i første halvleg ramt af en alvorlig skade til Anders Thougaard. Han gik ind i en tackling uden at lægge fingrene imellem. Modstanderen kom med sålen forrest, og det holdt Anders’s ankel ikke til. Han måtte bæres fra banen og blev kørt til tjek på Skadestuen. Heldigvis var der ikke brud, men en kraftig forstuvning, så der er dømt skadepause til Anders.
I anden halvleg var mønstret det samme. Borup havde bolden og styrede kampen. En enkelt gang var Borup tæt på udligning efter en hjørnesparksituation, men Frederik Hvid brændte og den ellers fortjente udligning udeblev. Derefter haglede uheldene ned over Borup. Først måtte en halvskadet Victor Lytzen udgå. Så fik afløseren Kenni Elkjær sparket en tå af led. En skade der siden har vist sig at være et brud i knoglen. Mike Lybæk gik gult kort og måtte ud i 10 minutters pause i halvlegens 30. minut. Men ikke nok med det, Oliver Lytzen blev sparket i hovedet, så han brækkede næsen, så der. 3 mand til lægen og udskiftningsbænken var tom. Det hjalp ikke Borup i kampen, hvor de ellers havde fortjent pointene, men var bagud 1-0
Foulum fik naturlig nok et par contra chancer i den periode, hvor Borup pressede på, og måtte skifte ud på pladserne med det for hånden værende mandskab. I kampens sidste minutter fik Borup en sidste chance, da bolden faldt ned til Christian Malik inde i feltet. Hans forsøg tog målmanden sig desværre af. Foulum slog contra og scorede i kampens sidste sekund til 2-0. Helt ufortjent gik alle pointene til Foulum, men Borup formåede ikke at spille sig frem til chancer, trods overvægt i spil, og så vinder man ikke kampene.
Kampens spiller blev Nicolai Haubo, der har vist sig at være en stabil forstærkning i Borups midterforsvar.
Borup skal i næste kamp møde Ravnsbjerg/Løgstrup, der ligesom Borup har 6 point efter 5 runder. Den kamp er på udebane i Løgstrup lørdag den 9. september kl. 1200.
Kampens spiller Nicolai Haubo
Annoncesponsor for dette opslag er: