Referat serie 3 Sparkær IF - Borup IF
I sæsonens sidste kamp startede Borup IF med opstilling 4-3-3. Trænerens strategi var at trykke Sparkærs lidt svage forsvar maksimalt. Strategien lykkedes rigtig godt, og Sparkær der var dagens modstander blev kørt godt og grundig rundt. Midt i halvlegen tog Simon Andersen chancen og scorede et rigtig flot mål. 1-0 i Borups favør tegnede godt.
Kort før pausen udgik Christian Malik med en fibersprængning i låret. Peter Lund kom ind i stedet. Borup så lyst på kampen og sad på spillet. Imidlertid lykkedes det for Sparkær at udligne, da Christian Mønsted i Borup målet gled og faldt så lang han var. Han nåede derfor ikke bolden, der røg i mål til halvlegsstillingen 1-1
I anden halvleg øgede Borup det store pres mod Sparkær. Det gav den ene chance efter den anden til Borup, men alle chancer blev brændt. Umiddelbart tydede det efter spillet at dømme på, at det kun var et spørgsmål om tid, inden Borup skulle komme foran igen. Sådan skulle det ikke gå, for helt ufortjent kom Sparkær foran midt i halvlegen efter et kommunikationskiks i Borups forsvar.
Efterfølgende fortsatte det store pres mod Sparkær i resten af kampen. Chancerne udeblev da heller ikke. For eksempel snittede Anders Tougård et fint indlæg fra Nicolai Haubo i mål. Desværre lykkes det kort efter for Sparkær at score sejrsmålet til ufortjente 3-2.
Set over hele kampen var der spillerglæde og en rigtig fin indstilling, som burde have rakt til en storsejr (10-3 havde ikke været urealistisk). Selv i hjemmeholdets referat, blev det uretfærdige resultat erkendt. Hele 6 skud på stolpe og overlægger betød, at det fornødne held ikke var med Borup IF i denne kamp.
Se Sparkærs referat og billeder fra kampen på dette link.
Kampens spillere blev Victor og Anders, der begge gjorde en fin figur gennem hele kampen. Victor Lytzen var ifølge skribenten her, der og alle vegne, måske fordi han havde fået morgenmad. Inden kampen denne lørdag, havde træner Niels Klausen nemlig taget initiativ til fælles morgenmad for alle spillerne i klubhuset i Borup.
Kampens spillere Victor Lytzen (tv) og Anders Tougård (th). Foto HP Sparkær
Annoncesponsor for dette opslag er: