Referat jyllandsserien Damer Aalborg KFUM - SUB09
SUB09 damerne tabte sæsonens sidste kamp i jyllandsserien, da holdet i lørdags var i Aalborg for at møde Aalborg KFUM, som kunne rykke op med en sejr, hvis Skive tabte point i deres sidste kamp.
Det skal siges med det samme det var en hæsblæsende kamp med høj tempo, hvor SUB kom flyvende fra start. Allerede efter 3 minutter slog holdet til, da Ida Gundersen fandt Sara Just Poulsen, der løb igennem og scorede. God start på kampen, og det blev endnu bedre, for inden Aalborg KFUM havde fået tænkt sig om, stod der 2-0, for efter 7 minutter var rollerne byttet om. Denne gang var det Ida Gundersen, der løb igennem og scorede.
Aalborg KFUM gav ikke op uden kamp. De lagde et tungt pres og fik et hav af hjørnespark, og havde flere forsøg på mål, som den unge målmand Kamilla Nørgaard Christensen tog sig af. Men hele tiden lå SUB på lur til contra og var tæt på at komme igennem til en tredje scoring.
Det blev dog Aalborg KFUM, der fik scoret i det 35 minut til halvlegs stilling 1-2.
Træner Flemming Lund og spillerne var tilfredse, da de i pausen kunne evaluere første halvlegs forløb.
I anden halvleg kunne SUB09 ganske enkelt ikke stå imod det tunge pres, der mødte dem fra et endnu mere velspillende Aalborg KFUM hold. Allereide i kampens 47 minut kom udligningen fra hjemmeholdet. Det var på et heldigt indlæg, der landede i modsatte målhjørne. SUB forsvaret med Ena Toftegaard Klausen i spidsen kæmpede en brav kamp for at holde stand, men i det 68. minut gik det galt, da Aalborg KFUM indenfor ét minut scorede endnu 2 mål. SUB damerne prøvede at svare igen, men en friløber til Sara Just Poulsen gav ikke pote, og Aalborg KFUM kunne trække sig tilbage med en 4-2 sejr, som kunne give oprykning, hvis Skive taber points i deres sidste kamp mod Als.
Dagens spiller blev Kathrine Møller, der stod i spidsen for den fight og energi, der blev lagt på dagen.
Kampens spiller Kathrine Bach Møller (arkivfoto)
Træner Flemming Lund der trådte til midt i forårssæsonen, kan se tilbage på en efterårssæson hvor holdet har fået humøret og energien tilbage efter et svært forår i kvindeserien. Det har været en stærk pulje, der niveaumæssigt minder meget om sidste sæsons niveau i kvindeserien.
SUB09 ender på en 5. plads i puljen og med lidt held kunne holdet have rykket et par pladser længere frem i rækken.
Ingen tvivl om, at man i den ny sæson vil gå efter at forbedre sig, og forsvare, at man er kommunens højeste rangerende kvinde hold.
PS: Skive tabte overraskende sin kamp mod Als, så Aalborg KFUM vandt med sejren over SUB oprykning til kvindeserien.
Annoncesponsor for dette opslag er: