Fodboldopstart for de yngste

Fredag den 31. marts var det tid for de yngste fodboldspillere i Borup Idrætsforening og Skals Fodboldforening at komme på græs. Vejret var fantastisk med 20 grader, solskil fra en skyfri himmel og vindstille. Det kunne ikke være mere ideelle forhold til de helt unge fodboldspillende børn.

Børn og forældre troppede op ved klubhuset i Låstrup, hvor trænere og ungdosmsledere stod klar med fodbolde og aktiviteter for de små. I gruppen for U5-U7 mødte 23 glade børn og Steen Hansen tog hul på sæsonen med fodboldoplevelser til alle. I gruppen for U3-U4 var Sara Ambrosius klar til de 14 søde børn, der deltog i lege- og boldaktiviteter med lidt assistance fra hjælpsomme forældre.

Mens trænere og børn var på banen fulgte interesserede forældre børnenes oplevelser fra sidelinjen. I alt var ca. 70 personer mødt frem for at deltage i opstarten.

Ud over sjove oplevelser på græsset, var der en lille overraskelse til børnene. Onkel Reje mødte op og havde brug for børnenes hjælp til at finde en skat. Heldigvis havde han et skattekort med, så børnene havde mulighed for at hjælpe ham. Tænk Onkel Reje kunne ikke engang finde ud af at vende skattekortet rigtigt, så det var heldigt, at så mange børn kunne hjælpe ham hen til skatten. Det var sjovt og det gik fint med at lokalisere skatten, der viste sig at være en skattekiste gemt i træerne. Børnene fik åbnet kisten og den var fuld af poser med vingummebamser. Hvilken herlig skat. Onkel Reje er jo gavmild, så han delte beredvilligt ud af sin skat.

Efter aktiviteter på fodboldbanen, var der tilberedt pølsehorn og frivillige havde bagt chokoladekage med chokoladeknapper. Der var kaffe og te til forældre og saftevand til børnene.

I resten af forårssæsonen er der fælles fodbold for børn fra Skals og Låstrup. Det er fredag eftermiddag fra 1615-1715. Forældre, ældre søskende og andre interesserede er meget velkomne til at overvære træningen, og der er jo altid sponsorkaffe i klubhuset i Borup.

Vel Mødt til fantastiske fodboldoplevelser på stadion i Låstrup.

Se billeder fra dagen på dette link.

Onkel Reje kom forbi og havde brug for hjælp til at forstå et skattekort. 

 

Steen Hansen med U5-U7 og Sara Ambrosius med de yngste fodboldspillere

Alle lege med bolde tæller med, og det er altid sjovt at lege med bold, når fantasien får frit løb.

Forældrekaffe til forældre, saftevand til børnene. 

Annoncesponsor for dette opslag er: