Trænerskifte i SUB09
Dameudvalget under Skals FF, Ulbjerg IF og Borup IF offentligggjorde torsdag aften, at klubben har imødekommet træner Flemming Neesgaards ønske om at trække sig som træner for klubbens damehold i Kvindeserie Vest.
Dameudvalget gør i meddelelsen opmærksom på, at det er en fælles beslutning, og alle parter er indforstået med beslutningen. Beslutningen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.
Klubben har aftalt med Flemming Lund, at han overtager ansvaret for træning og holdsætning til de sidste kampe her i sæsonen. Flemming har allerede været på arbejde, og det første hold er sat til SUB09s kamp på søndag i Vildbjerg. Se holdopstilling på dette link.
Dameudvalget opfordrer til, at alle bakker op om damefodbolden her i en svær tid. Udvalget håber, at spillerne vil prioritere fodbolden og støtte op omkring træningen, så holdet kan konsolidere holdet i kvindeserien, ligesom man håber på tilskuernes opbakning fra sidelinjen.
Klubben ønsker Flemming Neesgaard det bedste og hilser Flemming Lund velkommen på træningsbanen og på sidelinjen for resten af sæsonen.
Herunder ses Flemming Lund selv i aktion i én af de utallige aktioner for Borup IF
Flemming Lund viser sine kundskaber med fodbolden.
Anoncesponsor for dette opslag er: