Referat serie 3 Mønsted IF - Borup IF
Borup IF serie 3 herrer sluttede med sejr i forårets sidste kamp på udebane i Mønsted. En kamp som Mønsted skulle vinde for at blive i serie 3, så der var noget at kæmpe for for hjemmeholdet, mens Borup allerede sikrede sig endnu en sæson i forrige kamp.
Borup viste dog fair play over for de øvrige hold i puljen og ydede en 100 procent indsats. Det gav bonus og holdet fik en solid 3-0 sejr med hjem, og Mønsted må ned i serie 4 efter sommerferien.
Kampen var jævnbyrdig langt hen af vejen, Mønsted kom til en dobbelt chance i første halvleg. Christian Mønsted i Borups mål reddede først et frispark og så efterfølgende returbolden, så det forblev 0-0 på måltavlen i den situation. Borup havde enkelte forsøg, men det blev ved de 0-0 i resten af halvlegen.
I anden halvleg havde Borup skiftet ud på brødrene Lytzen, da Oliver afløste Victor Lytzen. Det viste sig at være en god disposition, for pludselig dukkede Oliver op på den bageste stolpe, og sendte bolden i mål i det 73. minut til sin første senior mål i sin anden optræden i seniorrækken.
Mønsted havde nu travlt og skulle score 2 mål for at redde skærene. De blev dog aldrig farlige og i slut minutterne kunne Mads Tovgaard med 2 mål slå sejren til Borup fast. Sidste mål var afslutning på et oplæg fra netop Oliver Lytzen.
Borup sluttede hermed på en yderst acceptabel 4. plads, i en sæson hvor det unge hold havde sine problemer i især i første del af sæsonen. Men her i anden halvdel har holdet kun tabt 1 kamp ude mod Sparkær, et resultat som i øvrigt ikke var fortjent. Holdet har formået at få lukket af i forsvaret på nær en periode i kampen mod Hersom/Bjerregrav IF, hvor der gik 3 mål ind. Holdet har fået 15 points i de sidste 8 kampe, og det er yderst tilfredsstillende.
Christian Mønsted blev kåret som kampen spiller af Mønsted i Dynamitpuljen hvor Borup blev nummer 3 og fik 1500 kr.
Mon ikke spillerne har givet Oliver Lytzen fidusen for sit indhop her sidst på sæsonen.
Nu holder holdet en pause før Fjends Cup, der spilles i Uge 30. Inden da er der lige en opvisningskamp mod Ulbjerg på Borup Stadion i Låstrup lørdag den 1. juli kl. 1400.
Annoncesponsor for dette opslag er: