Referat serie 3 Borup IF - Hersom/Bjerregrav IF
Til dagens kamp mod Hersom/Bjerregrav kunne Borup nøjes med ét point for at sikre endnu en sæson i Serie. Borup startede kampen skidt. Efter 8 min. headede Tobias bolden i eget net efter hjørnespark til Bjerregrav.
Blot få min. senere laver Frederik Hvid en fuldstændig hjernedød tackling i eget felt og der bliver korrekt dømt straffespark, i en situation, hvor en Bjerregrav spiller alligevel var på vej ud over baglinjen, men Frederik lige syntes at han alligevel skulle ned og ligge. Bjerregrav scorede sikkert, og Borup kom bagud 2-0.
I Borup første angreb hamrer Steffen Frederiksen bolden på overlæggeren efter et flot løb op af venstre side. Returbolden fra overlæggeren ramte en helt fri Victor Lytzen midt foran målet, men bolden havde fortsat så meget kraft, at han ikke havde en chance for at tæmme den. Heldet var ikke på Borups side i den sitaution, hvor Borup havde fortjent et mål på det flotte angreb.
Borup får reduceret på mål af Frederik Hvid efter 25 min, efter klumpspil foran Bjerregravs mål. 15 min. før pausen er Kenni Elkjær kommet ind i stedet for en skadede Lasse Braad og kort efter spiller Kenni bolden på tværs til Steffen i Bjerregravs straffesparksfelt, som ligger bolden i nettet. Det bliver dog korrekt fløjtet for offside.
5 min senere er Kenni i aktion igen efter en lang bold fra Frederik Hvid til Viktor Lytzen hopper over Viktor og 2 Bjerregrav folk og ind til Kenni, der på en første gangs afslutning får bold flot ind i Bjerregravs mål. 2-2 ved pausen.
I 2. halvleg er spillet meget lige. Bjerregrav spillerne brokker sig konstant og ligeså stille tipper kampens dommer til Borups side, hvor han i første halvleg nok havde været på udeholdets. 15 min. før tid scorer Bjerregrav på en lang fra den ene side, som sejler ind over Christian Mønsted, som står for langt ud af målet til at kunne gøre noget.
Nu var det pres på, for at Borup skulle score den udlignende mål. 10 min. før tid, får Bjerregrav en mand vist ud i 10 min. efter en tackling på Christian Mønsted, hvor Christian taber bolden i feltet og Bjerregrav-angriber hurtigt forsøge at prikke bolden ind, i stedet laver farligt spil og sparker Christian i siden.
I den 90. min. får Borup tildelt straffe i en situation, hvor en Bjerregrav spiller skubber to Borup spillere sammen, så de vælter. Der kommer store protester fra Bjerregrav, som ser situationen som at de to Borup spillere støder sammen, men straffet bliver tildelt på skubbet fra Bjerregrav spilleren lige inden.
Der er ikke ligefrem kamp om at sparke straffesparket, før Frank Tylstrup tager bold og ligger den på pletten. Et ualmindelig dårligt sparket straffespark lige midt i målet, går ind i nettet, fordi Bjerregravs målmand tager chancen, ved at hoppe til siden. Kampen ender 3-3.
Mike Lybæk Vestergaard vælges som kampens spiller med en fejlfri indsats på højre kant med gode aktioner i begge retninger.