Byfesten i Låstrup program fredag
Byfesten i Låstrup byder fredag aften på Kæmpe Bankospil i Låstrup Forsamlingshus fra kl. 1900. Alle opfordres dog til at komme i god tid, da det forventes, at der bliver rift om pladserne.
Se særskilt opslag om bankospillet på dette link.
På festpladsen er der udfordringer for fodbolsspillerne, når U70 Fodboldturneringen går i gang kl. 1830. U70 stævnet spilles af hold fra Borup, Løgstrup, Vestermarken, VFF og Houlkær. Der spilles alle mod alle i en kort turnering efterfulgt af fællesspisning i teltet.
På opvisningsbanen er der ligeledes fodboldturneringen, når 4 lokale har samlet 4 fodboldhold i Oldboysalderen. De unge fodboldspillere på førsteholdet opfordres til at komme og se, hvordan fodbold rigtigt skal spilles.
Fra kl. 1830 er der fællesspisning i Engtramperkroen. Menuen står fredag på biksemad med spejleæg. Hele aftenen er der kolde fadøl fra Hancock i hanerne. Både i byfestteltet og i Ølvognen på banen.
Kl. 1900 er der "Strikkeklub" i byfestteltet. Man skal ikke nødvendigvis kunne strikke for at være med, men man skal være opsat på at hygge sig sammen med andre deltagere, mens herrerne spiller fodbold.
Kl. 2200 er der rafleturnering, hvor Mike Lybæk Vestergaard skal forsvare titlen som Årets Raflemester i Låstrup. Rafleturneringen kører traditionelt over et par timer, hvor der hygges over en kold fadbamse og hyggeligt samvær over raflebægrene. Rafleturneringen er både for mænd og kvinder.
Annoncesponsor for dette opslag er: