Tid til opstart af børnefodbold på fredag.
Opstart af Mikro- og børnefodbold i efteråret.
Fredag den 18. august, kl. 1615 er trænerne igen klar til at tage imod de yngste fodboldspillere i U5, U6, U7 og Børn i Fokus på Borup Stadion i Låstrup. Samtidig starter SUB88 U8 spillerne starter efterårssæsonen ligeledes i Borup.
Trænerne håber på god opbakning fra hele egnens børn. Det er ikke en forudsætning, at man kan spille fodbold for at deltage. Det sociale ved at mødes og gå til en holdsport er mindst lige så vigtigt, så kan det med fodbolden kan komme hen ad vejen.
Vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå til fodbold, og når det så er sundt samtidig, så kan man slå 2 fluer med ét smæk. Der er altid kaffe til forældrene i klubhuset, og det er selvfølgelig i orden, at man overværer træningen fra sidelinjen.
Træningen i U6 og U7 rækken (årgang 2011 og 2012) sker i samarbejde mellem Skals FF og Borup IF. U8 spillerne er i SUB88 regi og således fra både Skals FF, Ulbjerg IF og Borup IF. De yngste i ”Børn i Fokus” fra ca. 3 år forestås af Borup IF.
”Børn i Fokus” instrueres af Sara Ambrosius og Pernille Mikkelsen.
U6 og U7 trænes af August Ivik og Steen Hansen.
Medlemmerne af Borup Idrætsforening kan frit bruge vores faciliteter, så er der brug for et sted til en børnefødselsdag eller et klassearrangement, så kan vores faciliteter og klubhus lånes til formålet. Dog kommer fodboldarrangementer altid i første række. Har du sådanne ønsker, så kontakt én fra bestyrelsen eller trænerne.
Vel mødt til sunde og sjove timer på Borup Stadion i Låstrup.
Annoncesponsor for dette opslag er: