Referat SUB09 damer FC Thy-Thisted Q - SUB09
SUB09 damer rykkede i foråret ned fra Kvindeserien til Jyllandsserien efter et efterår, hvor der dels flyttede nogle spillere væk fra området, og dels var uro omkring trænerskifte. Holdet fik tilgang af mange helt unge spillere fra pigerækkerne, og de skulle lige spilles ind på holdet. Endelig har holdet måtte sige farvel til sin gode målmand Line Bach Møller, der er rejst til Norge for at læse. Ærgerligt med nedrykning, men også fortjent, sådan som holdet stod til modstanderne.
Klubben håber, at holder kan bide sig fast i det nye niveau, og det var med den forhåbning, at holdet torsdag aften drog til Thy for at møde FC Thy –Thisted Q.
Desværre kom det ikke til at gå, som SUB09 havde håbet. SUB09 holdet tabte yderste ørgerligt kampen, der stod i Østerild. Resultatet blev 2-1 i en kamp, hvor SUB09 førte det meste af kampen, efter en drømmestart, da debutanten, den kun 15 årig Kamilla Højer scorede et flot mål. I det 10. minut, fik hun bolden på midterlinjen prikkede bolden uden om en Thisted spiller og løb fra forsvaret og hamrede bolden i mål. Fantastisk præmiere til det unge talent.
Thisted overtog spillet og var hele tiden farlige med deres hurtige kanter, og havde også et forsøg på overliggeren. Sub 09 var også tæt på 2-0, da Kamilla lige nøjagtig kom for sent på et af Katrine Møllers gode indlæg.
Det blev ved de 1-0 ved pausen i en halvleg, hvor SUB09 med en anden debutant i Line Østergaard var på overarbejde. Line Østergaard er igen kommet hjem på egnen efter ophold i Aarhus, hvor hun har holdt sin fodbold ved lige på Skovbakkens ligahold.
I anden halvleg var det som om, at SUB kom mere med og igen sad mere på kampen. Thisted var dog hele tiden farlige. SUB var lige ved og næsten, men spillere som Ida Gundersen og Charlotte Kjølhede manglede lige det sidste held i at bryde alene igennem Thisteds forsvar. I stedet fik Thisted udlignede 18 minutter før tid direkte på frispark. I øvrigt et frispark, hvor dommeren hele 3 gange flyttede muren. Den forvirring det skabte, resulterede i, at Thisted sendte bolden i mål på et flot skud.
Så resultatet var nu 1-1 i en kamp, hvor begge hold kunne have været tilfredse med et uafgjort resultat. Desværre løb Thisted med alle 3 points, da de 5 minutter inden tid, slog en giftigt contra, som endte med et skarpt indlæg. Mie Lund var desværre uheldig og løb ind i bolden, der elegant røg i eget net. SUB forsøgte forgæves at jagte den fortjente udligning, men uden held.
Så den lange tur hjem, blev endnu længere, end holdet havde fortjent.
Dagens spiller blev Line Østergaard. Holdet skal først spille næste gang den 29. august i Skive, og der skulle man helst have point på tavlen.
Arkivfoto af SUB09 dameholdet.
Annoncesponsor for dette opslag er: