Referat serie 3 Borup IF - Aars 1
Borup serie 3 tabte i tirsdag aften hjemmekampen 3-0 til et veloplagt Aars mandskab. En kamp hvor det unge Borup hold ganske enkelt mødte et stærkere og bedre hold end dem selv. Aars sad på kampen fra starten, hvor kampen også var præget af skybrudslignende regnvejr. Der regnede tornede og lynede. Kampen var derfor afbrudt i 20 minutter fra det 38. minut, og var uhyre tæt på at blive aflyst.
Inden da havde Aars bragt sig foran på en lynhurtigt contra i det 33. minut. Aars var hele tiden farlige og Borups forsvar var på overarbejde. Borups midtbane blev udsat får så højt et pres, at det aldrig lykkedes at få spillet til at fungere.
Eneste lille chance til Borup holdet, var da Peter Lund fik en løs bold i feltet. Den fik han dog ikke ramt rigtigt, og det blev ved chancen.
Efter afbrydelsen havde Christian Malik en rigtigt god skud chance, som dog gik Bolden sejlede desværre lige forbi Aars målet.
I anden halvleg, hvor der overgang var så mørkt, at man kun gætte hvad der skete på banen, slog Aars hurtigt sejren fast på et par gode gennemspillede angreb i det 4. og 16. minut.
Resten af kampen var kun et spørgsmål om, hvorvidt kampen igen skulle afbrydes på grund af vejret eller sejrens størrelse. Tættest Borup var på scoring, var da Tobias Sloth hovedstød blev reddet på stregen. Det blev dog ved de 3-0 til Aars. Borup må erkende og indse, at Aars absolut må være et hold, der kommer til at kæmpe om oprykningspladserne senere på sæsonen.
For Borup debuterede Nicolai Haubo i midterforsvaret og han gjorde en rigtig fin figur under svære betingelser.
Kampens spiller blev dog anfører Frederik hvid.
Næste kamp er på udebane med Viborg FF søndag den 20. august kl. 1600 på VFFs anlæg på Kirkebækvej.
Kampens spiller Frederik Hvid (arkivfoto)
Annoncesponsor for dette opslag er: