Referat serie 6 Tjele Vest Sport - Borup IF

Serie 6 fik kæmpe klask

Efter en flot sejr i første runde med Gedsted/Fjølse, skulle succesen følges op 2. påske dag, med TVS. Til kampen havde brødrene Rosengreen meldt afbud, men i stedet havde truppen forstærket sig med 3 nye spillere: Klaus Palmelund, Pau Laursen og David Evers. Pau og Klaus har tidligere spillet serie 6 i Borup, men det er nok 10 år siden. Begge havde ytret, at de døjede med skader, hvorfor de startede på bænken. Den tredje nye spiller, var ingen ringere end Davis Evers, som i denne sæson har foretaget det forbudte skifte, og flyttet over på den anden side af åren – Fra Skals til Borup. Et skifte der i manges øje, er på højde med et skifte fra Barcelona til Real Madrid. Det skal dog siges at David ikke har spillet for Skals eller fodbold generelt i over 2 år – alligevel er forventningerne tårnhøje til David for sæsonen. David er primært bosiddende i KBH, men det forhindrer ikke en klub af Borups størrelse af sikre et tallet på størrelse med Kasper Dolberg. Til kampen havde man også fået en rutinerede spillere som Lennart Øster og Pauli Nedergaard med.

Til dagen kamp var følgende holdopstilling:

 

 

Gert Johansen

 

 

Kean Elkjær

Pauli Nedergaard

Simon Haubro

Kasper Vad

 

Lennart Øster

Tim Laursen

 

Troels B. Nielsen

 

David Evers

 

Karsten B. Christensen

 

 

Martin Kjeldgaard

 

 

Bænk: Aske Vendelboe, Pau Laursen, Klaus Palmelund


Referat

Dagens referat er noget mangelfuld, da referenten selv skulle afsted til bold, hvorfor opgaven var givet videre til Kaare Elkjær, hvilket efterfølgende har vist sigt at være lidt en fejl. For her kommer Kaares referat af kampen:

MÅL – MÅL – MÅL – MÅL – MÅL – MÅL – MÅL – MÅL…. ALLE til TVS. Ja – Det blev til en dundrende 8-0 nederlag til TVS, som i vinterpausen har fået så mange nye spillere til klubben, at deres serie 6-hold, sikkert kan opnå en solid midterplacering i Jyllandsserien. Borup var altså UDEN chance fra starten af, hvorfor holdleder Kenni Elkjær er glad for at nederlaget ikke blev større. Kampen havde dog en kæmpe negativ konsekvens, da fire af spillerne blev skadede og måtte udgå af dagens kamp. Det drejede sig om Tim og Pau Laursen, Troels B. Nielsen og Kaspar Vad. Til sidst var det så mange skader at Borup fik lov til at skifter Kaare ind, hvilket nok er den primære årsag til at referatet er mangelfuldt. Det blev ikke til mange chancer til Borup – Dog har Pauli Nedergaard efterfølgende udtalt at vi havde to skud forsøg: Gert Johansen med et skud fra egen banehalvdel og et skud fra Klaus Palmelund, som han drønede fra kanten af feltet over på træningsbanen i Løvel (Vi spillede vel at mærke i Rødding). Nederlaget blev taget med oprejst pande, da fokus allerede var på fredagen efter, hvor der var kamp igen mod KVIK.

Kampens Spiller

Simon Haubro blev valgt som kampens spiller. På trods af at Simon til dagens kamp var placeret i midterforsvaret, var ingen af målene Simons skyld. Simon kæmpede mod overmagten og havde det ikke været for Simon, var resultatet blevet meget værre. Velfortjent pris til kampens spillere.

Annoncesponsor for dette opslag er: