Referat Serie 6 Borup IF - Hersom-Bjerregrav IF

Serie 6 tilbage på sporet på ”Fort Borup”

Puha. Det var med spænding at referenten tog til serie 6-kamp i Borup mod Hersom/Bjerregrav. De seneste to kampe havde budt på en ordentlig omgang lussinger og derfor blev der stillet spørgsmål om, hvem af spillerne der havde mod til at møde op til endnu kamp. Det var derfor meget glædeligt at holdleder Kenni Elkjær kunne udtale at der nærmest var kamp om pladserne. Helt frem til 5 min. før kampstart var der 15-17 spillere at vælge imellem, men oversidderne endte med at blive Tonny Hermansen (som om mandagen havde spillet 4 kampe på U/70), Flemming Lund (Som sad i møde for kulturudvalget i Viborg kommune, hvor der med sikkerhed bliver arbejdet for en kunststofbane til Borup) og Martin Kjeldgaard (Der på mirakuløstvist havde overvundet et brækket skinneben dagens forinden – hans egne ord – men Holdleder Kenni valgte at give ham en ekstra pause).

Til dagens kamp var der sæsonpræmier til Claus Nedergaard som også er lykkedes med at genstarte Allan Johansen, som ikke har spillet i Borup i en årrække. Velkommen til. På grund af den lange skadesliste, var der til dagens kamp hentet hjælp fra klubben andet hold i form af Rasmus Abildskov, Aske Vendelboe og Kaare Elkjær, I håb om at de kunne bidrage positivt til holdet. Det skulle efterfølgende vise sig at være tilfældet.

Til dagen kamp var følgende holdopstilling:

 

  

Kaare Elkjær

 

 

Klaus ”Gubbi” Kristensen

Jeppe Rosengreen

Thomas K. Møller

Kasper Vad

 

Simon Haubro

Jacob Kynde

 

Rasmus Abildskov

 

Claus Nedergaard

 

Allan Johansen

 

 

Klaus Palmelund

 

 

Bænk: Aske Vendelboe, Arnon Manthawong, Troels B. Nielsen


Referat

Det var med stor fornøjelse, at referenten kunne konstatere, at de store nederlag på udebane tilsyneladende var rystet fuldstændig væk fra spillernes sind. Det er som om at hjemmebanefordelen giver spillerne tryghed og mod på at spille noget lækkert fodbold, for hold da op en kamp. I første halvleg presser vi mod Bjerregravs mål og efter 10 min. får Rasmus en bold i vores højre side fra Gubbi, som han løber langt på og kommer i 1-mod-1-situation med målmanden, men det sidste træk bliver for langt og bolden løber ud over baglinjen. En stor chance, som skulle have bragt os foran 1-0. 15 min. senere opstår en situation hvor Simon og Kynde får tilkæmpet sig bolden midt på Bjerregravs banehalvdel og spillet bolden videre til Klaus Palmelund, som laver nogle finurligheder og burde så have spillet bold på tværs til Claus Nedergaard, som stod HELT FRI foran målet. I stedet bliver Klaus’ finurligheder til tunnelsyn og Klaus får rodet sig ud I situation hvor han forsøger at afdrible tre-fire Bjerregrav forsvarsklepperter og det lykkedes ham overhovedet ikke. I stedet forsøger han med et skud på kanten af feltet, men afslutningen er snotforkølet og situationen ender uden noget som helst. En vældig sjov oplevelse at overvære, men sikkert en træls situation at rode sig ud i – Kom igen Klaus 😊

I forsvaret er de bagerste fire en sikker skanse, som rydder næsten alt op. Det, Bjerregrav lykkedes at komme igennem med, f.eks. når Thomas’ forsøger at trække offsidefælder (som han snart må indse IKKE bliver dømt i serie 6), redder Kaare. Kaare står faktisk en brandkamp i dag. Pausestillingen ender 0-0, hvilket faktisk er lidt uhørt i serie 6. I Pausen blev holdet enige om, at fortsætte med at angribe over kanterne, da Bjerregravs backs var ved at være kørt trætte – Hvilket var en god taktik.

Blot efter 2 min. i anden halvleg for Allan en bold i ventreside og trækker mod baglinjen, hvor han bliver tacklet på ulovligvis og der bliver korrekt dømt frispark. Et frispark som Allan selvtager sig af. Han sparker bolden mod det kort hjørne, men en forsvarsspiller for headet bolden op i en buen videre til det bagerste område i feltet, hvor Claus Nedergaard selvfølgelig står og kæmper sig frem til at få heade bolden i nettet. Et klassisk Claus Nedergaard-mål. 1-0 til Borup.

Borup kommer også foran 2-0. Efter et hjørnespark til Bjerregrav, får vi tilkæmpet os bolden i eget felt og Aske Vendelboe, som er kommet ind i pausen, sender Rasmus afsted på en kontra i venstre side. Rasmus tager bolden med fra egen banehalvdel og spurter mod Bjerregravs mål. På vejen afdribler han bjerregrav højre back og lige som situationen er ved at blive presset af at en midterforsvaret forsøger at komme i vejen, vælger Rasmus at skyde på kanten af feltet og BANKER den i kassen. Et skide flot mål.

Der var bestemt ikke sidste gang, vi skulle se Rasmus i aktion. 10 min. før slutfløjt får Rasmus bolden 5 meter uden for Bjerregravs felt, tager et træk til højre for at afslutte, men bliver tacklet i sidste sekund og for korrekt frispark. Stemningen fra Bjerregrav-spillerne er højrøstet og de brokker sig. De føler sig bortdømt i dagens kamp, hvilken referenten nok godt kan forstå. Men det bliver for meget for dagens dommer som takserer brokkeriet til et gult kort. Dommeren gør klar til frispark og flere Borupspillere trækker hen mod bolden – De ligner faktisk myrer omkring en myrelokkedåse, men Holdleder Kenni Elkjær skærer igennem og råber: ”DEN TAGER SIMON HAUBRO” – hvilket var genialt set af Holdlederen. For Simon tilgår bolden som en ren Ronaldo og KLASKER bolden op i højre hjørne UDEN chance for målmanden. 3-0 til Borup og med 10 min. igen – Skulle det virkelig lykkedes Serie 6 at holde buret rent? Og Nej – det skulle det ikke. For i ALLERSIDSTE SEKUND dømmer dommeren et straffespark til Bjerregrav. I en situation hvor Bjerregrav har hjørnespark ”buffer” Aske en Bjerregrav-spiller og der bliver fløjtet. INGEN andre end dommeren ser straffet. Bjerregrav scorer og dommeren fløjte kampen af. 3-1 til Borup.

Der var god stemning i omklædningsrummet, hvor det obligatoriske sejrssagn blev råbt og den obligatoriske kasse øl blev drukket. Folk på serie 6 er begyndt at af kalde Borup Stadion for ”Fort Borup”, hvor ingen andre kommer til. Det får vi at se onsdag den 3. maj, hvor serie 6 endnu engang skal i kamp på hjemmebane. Denne gang mod Klejtrup

Kampens Spiller

Det var svært for holdleder Kenni Elkjær at vælge kampens spiller, da hele holdet gjorde det skide godt i dagens kamp. Men to spillere skilte sig ud. Kaare Elkjær, som redderede alt på nær straffet, og Rasmus Abildskov som var en konstant trussel mod Bjerregrav-målet og som scorer et flot mål. Men det endte med at blive Kaare, som løb med titlen, til stor applaus fra hele holdet.

Dagens skader

Som noget nyt, bliver dagens skader også kommenteret. Vi har nu spillet fire kampe og ikke i en eneste af dem, har vi forladt banen uden skader. Thomas Møller måtte kortvarigt forlade banen i først halvleg for at smøre låret ind i varmecreme, men det holdte desværre ikke kampen ud. Så Thomas gik ud i pausen til stor utilfredshed fra spilleren selv, som var flov over, ikke at kunne spille 90 min. når nu Tonny Hermansen på 65 år, uden problem havde spillet fuld tid kampen forinden. Desuden havde Thomas være stor i munden overfor de andre skadede spillere, om at de bare pev og at ”det bare skulle løbes væk”. Derfor måtte Thomas punge ud og han gav da også dagens kasse øl. Vi ønsker Thomas god bedring 😊 

Annoncesponsor for dette opslag er: