Referat Borup IF serie 5 i Møldrup
Borup Idrætsforening serie 5 herrer spillede lørdag den 8. april forårssonens første kamp. Kampens modstander var Møldrup/Tostrup IF på hjemmebane i Møldrup. Borup IF kom godt fra start og havde overtaget i starten. Efter 15 minutter fik Møldrup/Tostrup IF dog et heldigt mål, hvor et indlæg endte i Borup målet og 1-0 til hjemmeholdet.
Efter scoringen kom Møldrup mere med i kampen og havde derefter en periode, hvor de overtog spillet. Stillingen 1-0 holdt dog til pausen, og halvlegen var meget lige spillet med chancer til begge hold.
5 minutter inde i anden halvleg kom Møldrup på 2-0 efter et hjørnespark, der ramte ned mellem 4 Borupspillere. Alligevel lykkedes det Møldrup at få bolden i netmaskerne. Lidt heldigt for Møldrup. Kampen var fortsat lige med tendens til, at Borup havde spillet.
I kampens 65. minut var det så Borups tur til at være heldige. en Møldrupspiller lavede efter godt pres fra Esben Nielsen, der i øvrigt havde comeback for Borup, en fejlaflevering tilbage til målmanden, men bolden endte i eget net til stillingen 2-1. Igen et klovnemål, men fint for Borup.
Hvis de 3 første mål var baseret på held og klovneri, så var kampens fjerde mål til gengæld et flot gennemspillet angreb, hvor Møldrup kunne sætte bolden i mål til slutresultatet 3-1 Heldigt og nok også fortjent resultat. Borup faldt lidt ned i anden halvleg, og havde kun få chancer for at komme til afslutning.
Efter kampen blev Allan Hermansen valgt til kampens spiller ved afstemning blandt holdkammeraterne.
Borup stillede op til kampen i deres nye flotte stribede trøjer, hvor Jørgen Nielsen og Jyske Bank har delt sponsoratet for hele holdet. Tak til sponsorerne for de nye flotte trøjer.
Allan Hermansen fejrer, at han blev kampens Spiller i omklædningsrummet i Møldrup.
Annoncesponsor for dette opslag: